Det sker i dag: Hele verden zoomer ind på Esplanaden, når Mærsk kommer med regnskab
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mærsk kommer med årsregnskab

Hele verdens øjne vil fredag morgen være rettet mod Esplanaden i Danmark, hvor A.P. Møller-Mærsk fremlægger sit årsregnskab for 2017.

Det forgangne år har været særdeles udfordrende for Danmarks største virksomhed, hvor et omfattende hackerangreb, tab af markedsandele i Maersk Line og milliardstore nedskrivninger i bl.a. APM Terminals har stjålet overskrifter.

Samtidig har Mærsk dog i et marked med fragtrater under voldsomt pres efterladt sine konkurrenter i dønningen, når det handler om tilgang af nye skibe (tonnage) på verdenshavene. I løbet af det seneste år har Mærsk tilføjet 26,8 pct. mere tonnage til sin flåde, mens de nærmeste konkurrenter, MSC og CMA CGM, har udbygget sin kapacitet med hhv. 10,9 pct. og 18 pct.  

Deadline i Lyngby Boldklub


Spillerforeningen sendte sidste fredag et påkrav til Lyngby Boldklub. Her var kravet, at Superligaklubben senest tirsdag skulle udbetale løn til spillerne. Det blev tirsdag ændret til en opfordring fra spillerrådet i klubben og Spillerforeningen om at vente til fredag, da der fortsat var konkrete forhandlinger om at redde klubben.

Atea-sagen fortsætter


Retten i Glostrup fortsætter i dag den store straffesag om bestikkelse mod it-selskabet Atea og syv mænd. Det påståede udbytte var på cirka 1 mio. kr.

Nyregistrerede biler i januar

I dag kommer Danmarks Statistik med tal for nyregistrerede motorkøretøjer. Tallene er for januar 2018 og offentliggøres klokken 08.00.

Befolkningens udvikling

Danmarks Statistik kommer med tal for befolkningens udvikling

Postnord med årsregnskab

Postnord kommer i dag med årsregnskab.

Chemometec-regnskab

Chemometec A/S kommer i dag med årsregnskab.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikansk indkøber stikker kæp i Kåre Schultz' vækstplan

Danske Bank får igen hugget af kursmål: Barclays barberer 35 pct af

Han er formand for Ilse Jacobsen: Hvor blev meningsfuldheden af, Morten Albæk?

Overblik: Danske analytikere elsker Novo Nordisk-aktien

Danske pensionskasser om australsk samarbejdspartners rolle i skattefidus: Det er nyt for os

Kopenhagen Fur-boss skifter til Løgismose Meyers: Pelskæmpe henter ny topchef internt

Kunstanmeldelse: Der er malet med store armbevægelser på Aros

Har Skoemagerkroen Midtsjællands bedste smørrebrød?

Præsident Donald Trump vil stoppe Kinas ret til at sende varer til USA med ekstrem lav porto