Rekordår for Lars Larsen trækkes ned af investeringer udenfor Jysk
Foto: Henning Bagger / Scanpix
Generelt Af
Købmand Lars Larsen sætter ny rekord med en omsætning på 30 mia. kr. og et resultat før skat  på 3,4 mia. kr. i Lars Larsen Group, der udover guldægget Jysk omfatter en lang række andre investeringer.

Men Jysk med tusindvis af detailbutiker er langt den største del - ikke mindst på bundlinjen, hvor salget af sengetøj, møbler osv. bidrager med 3,2 mia. kr. Så de 5 mia. kr. udenfor Jysk bidrager kun med 0,2 mia. på bundlinjen. 

Købmanden er tilfreds med resultaterne i den samlede Lars Larsen Group.

"Det viser, at de investeringer, vi har foretaget over en længere periode, nu for alvor begynder at give afkast. Jeg har hele tiden været tålmodig, men jeg er jo købmand, og derfor betyder det selvfølgelig meget for mig, at indtjeningen generelt er stigende i de selskaber, som er en del af Lars Larsen Group," siger Lars Larsen i en pressemeddelelse.

Den del af gruppen, som ikke har med Jysk at gøre, omfatter selskaber indenfor salg og produktion af møbler, golf, restauranter, bilproduktion og boligindretning.

Underskud

"Det er jo ikke nogen hemmelighed, at en række af selskaberne giver underskud. Men det afgørende er, at udviklingen går den rigtige vej. I forhold til eksempelvis Letz Sushi er der i løbet af året blevet investeret meget store beløb i at skabe et bæredygtigt koncept, hvor der udelukkende bruges certificerede fisk, økologiske ris osv. Det betyder, at Letz Sushi giver et større underskud i år end sidste år, men jeg er ikke i tvivl om, at det på sigt er et koncept, som kunderne efterspørger. Også Garia har foretaget en række investeringer og afskrivninger, som koster penge på kort sigt, men som danner er sundt fundament for fremtiden. Det er virksomheden allerede blevet belønnet for, blandt andet i form af en stor, ny aftale om levering af el-køretøjer til den svenske del af Postnord," siger Lars Larsen.

Han kan samtidig konstatere, at den gode udvikling foreløbig ser ud til at fortsætte i indeværende regnskabsår.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


SAS aflyser flyafgange som følge af mulig konflikt

Politisk indsigt: Med de tal vakler oppositionen ikke

Tidligere it-chef i Region Sjælland om påstået Atea-konto til bestikkelse: "Det havde jeg ikke en kinamands chance for at holde styr på"

Microsoft runder 1 billion dollar i markedsværdi

Hård rød kritik af kontanthjælpsloft efter nye tal: Det er det ikke værd

Markedet lukker: Ambu i toppen af C25 - Arkil steg mest af alle efter købstilbud

Klumme: Tommy Ahlers har vist vejen

Energiselskab fyrer direktør efter sag om dyre varmeregninger

Thulesen: Mette F styrer mod syltekrukke eller forligsbrud med slørede pensionsdrømme