Stor dansk modekoncern fordobler resultatet og sætter salgs-rekord
Foto: Arkivfoto: Michael Drost-Hansen
Generelt Af
Den næststørste spiller i den danske modeindustri, DK Company, mere end fordobler sin bundlinje. Topchef og hovedaktionær Jens Poulsen oplyser, at omsætningen i 2017 satte ny rekord på lige ved 3 mia. kr., mens resultatet før skat landede på 235 mio. kr.

På toplinjen er væksten hos DK Company på 7 pct. fra små 2,8 mia. kr. i 2016, mens fremgangen på resultatet før skat er markant i 2017 i forhold til de 104 mio. kr. året før.

Med disse tal har DK Company lagt afstand til den børsnoterede IC Group, som senest præsenterede en toplinje i 2016/17 på godt 2,7 mia. kr. og et resultat før skat på 122 mio. kr. - halvt så meget som DK Company.

Den klart største i modeindustrien i Danmark er Bestseller med en omsætning på vej mod 25 mia. kr.
 
 "Vi begynder nu at høste af de mange frø, der er blevet sået gennem de seneste års opkøb. Vi kan se effekterne af den integration, der er sket løbende gennem hele virksomhedens levetid, og som nu viser gode resultater ikke kun i form af toplinjevækst, men også en kraftig vækst på bundlinjen," siger Jens Poulsen i en pressemeddelelse udsendt samtidig med, at den københavnske modeuge åbner.

Jens Poulsen og DK har over årene købt en del forskellige selskaber og modemærker op - bl. a. fra netop IC Group, fra Axcel-ejede Ball Group og fra ligeledes kapitalfondsejede BTX Group.

Modedirektøren venter vækst i de kommende år.

"Også i indeværende regnskabsår har vi grund til at forvente yderligere vækst. Vi er optimistiske for året og har realistiske forventninger til, at de gode takter opretholdes, idet vi allerede kan se ordrebeholdningen for første halvdel af indeværende regnskabsår," lyder det fra Jens Poulsen.

Lige som store dele af resten af den danske modebranche er DK Company vokset på eksportmarkederne. Ikke mindst på det største af dem alle, Tyskland, hvor DK mod hovedsæde i Ikast har lagt 35 pct. til sit salg. En stor del af den tyske vækst er kommet online.


Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mads Krogsgaard om Novos fedmedrøm: "Vi skal have nogle hårde facts at kæmpe med"

Goldschmidt sætter Kokkedal Slot sat til salg for 150 millioner

Står vi foran den første recession siden 2009?

Verdens vildeste svensker kører 0-400-0 km/t på 31,49 sekunder

James Mattis: Risiko for at ISIS får nye kræfter

Massevis af boligejere har ikke sikret sig billigt lån - kan det betale sig for dig at lægge lånet om?

Verdensbanken sænker sit vækstestimat: Indiens væksttempo er det langsomste i seks år

USA trækker sig i Syrien - kurdere tvunget til dialog med Assad og Rusland om fælles front mod Tyrkiet

Trump: Vi skal beskytte egne grænser - ikke Syriens