Vigtigt og beroligende rente-signal fra Yellen
Foto: Scanpix
Generelt Af
"Et vigtigt og beroligende signal." Det er kommentaren fra  direktør og partner i Formuepleje Henrik Franck til, at renten i USA her til aften blev hævet med et kvart procentpoint. Fed-chef Janet Yellen signalerer samtidig, at renteforhøjelserne fortsætter i det nye år.

"Renteforhøjelsen er præcis som stort set alle i markedet havde regnet med, og det vidner om en amerikansk centralbank, der er meget interesseret i at bevare det stabile økonomiske opsving, vi er i gang med ved hverken at stramme for meget eller lade pengepolitikken være for løs," siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Samtidig hæfter han sig ved, at Federal Reserve for 2018 signalerer, at man vil fortsætte den nuværende kurs og hæve renten i små step. Det betyder også, at man ikke skal forvente nogen større ændring trods udskiftningen på centralbankens chefpost, hvor Janet Yellen træder tilbage til fordel for Jerome Powell, der overtager tøjlerne i Fed til februar.

"Det er et vigtigt og beroligende signal, at man vil gøre det i et fornuftigt tempo. Det kan være med til at opretholde det i forvejen meget langvarige opsving, vi er i gang med. Vi forventer ligesom før, at Fed fortsætter den nuværende pengepolitik. Det betyder formentlig tre mindre rentestigninger i 2018," siger Henrik Franck, som dog absolut ikke udelukker, at det kan blive aggressivt end det, så næste år vil byde på fire rentestigninger:

"Hvis Donald Trump får sin skattereform igennem med store skattelettelser, kan man godt forestille sig, at Fed vil trække i den anden retning og føre en strammere pengepolitik, når der samtidig kommer de planlagte finanspolitiske stimuli fra USA's regerings side. Man vil gå langt for at undgå at blive fanget med en overophedet økonomi," siger Henrik Franck.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Huawei vil være nummer ét: Ny smartphone kan oplade andre telefoner

App-selskab med store vækstambitioner opkøber dansk spiller

USA: Plusser over hele linjen midt på dagen - Nasdaq Composite oppe med mere end 2 pct.

C25 sætter rekord: Største stigning i indeksets knap etårige historie

Nekrolog: Verdens 44. rigeste var hjernen bag udviklingen af den første Microsoft-software

Aktier: Spirende optimisme giver største europæiske aktieoptur i et halvt år

Niels Due klapper i om magtkamp i Grundfos: "Jeg ved, hvad du vil tale om"

USA: Investeringsbanker starter handelsdag i toppen af stigende indeks

Sådan gik det til: Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien fastlåst før afgørende brexit-topmøde