Det skriver medierne: Uventede rentestigninger kan ramme boligmarkedet
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Generelt Af
Jyllands-Posten Erhverv

Uventede rentestigninger kan ramme boligmarkedet

2018 kan byde på uventede rentestigninger, fordi finansmarkederne undervurderer, hvor meget centralbankerne i USA og i eurozonen vil gøre for at undgå inflation. Det mener de tre storbanker Deutsche Bank, Goldman Sachs og JPMorgan Chase. Det kan ramme boligmarkedet. Det skriver Finans

Normal-kæden fortsætter ekspansion til Sverige

Normal-kæden med en dansk tøjmilliardær som hovedaktionær har sat to tidligere Kiwi-chefer i spidsen for et indtog på det svenske marked. Det skriver Finans

Boozt.com går i samarbejde med hackere 


Online-modevirksomheden Boozt går nye veje for at sikre virksomheden. Et samarbejde med et hackerfællesskab hjælper tøj-giganten med at sikre sig imod eventuelle cyberangreb. Det skriver Finans

Børsen


Indisk it-gigant køber sig ind i dansk fusion

Det var en tiltrækkende konstruktion, da Peter Mægbæk for bare et par måneder siden deltog i den fusion af to mindre it-virksomheder, der blev til Izara. Nu har den indiske it-gigant Sonata Software købt 15 pct. af den danske it-virksomhed. Læs historien her

Fitness-app vil gøre det nemmere at træne på farten

Alexander Schrøder og Kenn Gudbergsen sagde i 2016 deres job op for at skabe en fitnessapp, der skulle gøre træning i udlandet nemmere. De har nu startet Trainaway, hvor man kan søge efter steder at træne, når man er ude at rejse og købe en-, to- eller tre-dagespas til et fitnesscenter. Læs historien her

Dansk legetøjsfirma ekspanderer til 40 lande

Legetøjsproducenten Plus-Plus kører med fuld damp i alle døgnets timer. På blot et år har Plus-Plus udvidet med ti lande, heriblandt Tyrkiet og England, så selskabet nu eksporterer til 40 lande i alt, mens flere lande er på tegnebrættet. Læs historien her

Danske storbanker holder kursfest efter Basel-krav


De danske bankaktier fortsætter opturen oven på Basel-komitéens forslag til nye bankkrav. Markedet drager et lettelsens suk, vurderer analytiker. Læs historien her

Berlingske Business

Bredt politisk flertal vil gøre op med slappe bankregler


Frifindelsen af den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank får Folketingets erhvervsudvalg til at gå i aktion. Et enigt udvalg på tværs af partiskel vil have kulegravet lovgivningen for at få afklaret, om de danske bankregler er for slappe. Det skriver Berlingske Business

Professorer ser aktiefesten ebbe ud - dyk kan være på vej


To af landets førende professorer inden for finansielle markeder mener, at aktierne er blevet så dyre, at man ikke mere skal forvente markante stigninger. Perioder med så høje aktiepriser er historisk set altid blevet efterfulgt af et meget markant dyk. Det skriver Berlingske Business

Bavarian får skulderklap fra amerikansk milliardpartner


En gigantisk nedtur med et lovende kræftmiddel har sendt det danske biotekselskab Bavarian Nordic i knæ. Midt i en tung tid er Bavarians amerikanske partner, Bristol-Myers Squibb, nu på banen med entydig støtte til det pressede danske selskab. Det skriver Berlingske Business

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Huawei vil være nummer ét: Ny smartphone kan oplade andre telefoner

App-selskab med store vækstambitioner opkøber dansk spiller

USA: Plusser over hele linjen midt på dagen - Nasdaq Composite oppe med mere end 2 pct.

C25 sætter rekord: Største stigning i indeksets knap etårige historie

Nekrolog: Verdens 44. rigeste var hjernen bag udviklingen af den første Microsoft-software

Aktier: Spirende optimisme giver største europæiske aktieoptur i et halvt år

Niels Due klapper i om magtkamp i Grundfos: "Jeg ved, hvad du vil tale om"

USA: Investeringsbanker starter handelsdag i toppen af stigende indeks

Sådan gik det til: Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien fastlåst før afgørende brexit-topmøde