Generelt Af
En dommer i Argentina har torsdag beordret landets tidligere præsident Cristina Fernández de Kirchner anholdt for anklager om forræderi.

Dommeren har bedt landets parlament ophæve Kirchners immunitet, så hun kan blive stillet for retten.

Den tidligere præsident er anklaget for at have forsøgt at dække over Irans mulige rolle i et bombeangreb mod et jødisk center i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, i 1994.

85 mennesker blev dræbt og hundredvis af andre såret ved angrebet.

Kirchner selv siger i en udtalelse, at arrestordren mod hende er en overdrivelse, der "krænker retssystemet".

Hun var præsident i Argentina fra 2007 til 2015.

I 2013 indgik hun en aftale med den iranske regering om, at iranske embedsmænd, der var mistænkt i sagen om angrebet mod det jødiske center, kunne retsforfølges i deres hjemland i stedet for i Argentina.

Det betød ifølge hendes kritikere, at de mistænkte iranere i praksis kunne gå fri af anklagerne.

Dommer Claudio Bonadio har også beordret flere af Kirchners nære medarbejdere og politiske allierede anholdt i sagen.

Tidligere udenrigsminister Hector Timerman er på grund af helbredsproblemer beordret i husarrest.

Kirchner har gennem længere tid fastholdt, at anklagerne mod hende er politisk motiveret.

Hun beskylder landets konservative præsident, Mauricio Macri, for at "manipulere" med retssystemet og vende det mod hende.

Kirchner blev i oktober valgt ind i Argentinas senat og er dermed beskyttet af parlamentarisk immunitet.

Det kræver to tredjedeles flertal at ophæve en senators immunitet.

Anklagerne mod Kirchner og flere personer i hendes inderkreds blev oprindeligt rejst af anklager Alberto Nisman i januar 2015.

Sagen tog en grum drejning, da Nisman blev fundet død med flere skudsår i hovedet, fire dage efter at han havde rejst anklagen mod den tidligere præsident. Politiet konkluderede siden, at han havde skudt sig selv.

/ritzau/AP


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Overblik: Det ved vi om Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse

Pandora tabte lidt af pusten - Danske Bank steg inden skæbnedag

Novo-chef efter fyringer: "Vi går ind i en ny æra, hvor ingen virksomheder har været før"

TV 2 indgår partnerskab med tv-udbyderne Stofa og Boxer

Ikea får opgraderet sine vindmøller af Vestas

Under 40 år og pensionsopsparer? Så har du grund til din skepsis

Analyse: Novo Nordisk har taget første sparetrin

Kina svarer igen på Trumps toldkanon: Told for 60 mia dollar på amerikanske varer

Gode forsøgsresultater med diabetesmiddel sender dansk biotekaktie op