Det sker i dag
Præsidenterne Putin og Erdogan mødes mandag i den russiske olympiske by Sotji. Billedet er fra september, da de to mødtes i Tyrkiets hovedstad Ankara.
Foto: Arkivfoto: Scanpix
Generelt Af
Sidst på sæsonen

Regnskabssæsonen lakker mod enden, og i dag kommer Aarhus-konglomeratet Schouw & Co. med sine kvartalstal. Schouw-aktien nåede et højdepunkt i juni, siden er den faldet noget tilbage.

Uden for fondsbørsens regi kommer der regnskab fra den sønderjyske industrivirksomhed Danfoss, der tidligere på året mistede topchef Niels B. Christiansen. Han dukkede senere op som chef i en anden stor, unoteret dansk virksomhed, nemlig Lego.

Beskæftigede lønmodtagere


Danmarks Statistik kommer med tal på beskæftigelsen for lønmodtagere i andet kvartal 2017.

To stærke mænd

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, besøger sin russiske kollega, Vladimir Putin, i Sotji. Det ventes, at de foruden bilaterale forhold også skal drøfte konflikten i Syrien.

Trump til Asean-møde

Den amerikanske præsident Donald Trump nærmer sig afslutningen på sin Asien-rundtur. Sidste stop er Filippinerne, som er vært for en 50-års jubilæumsfest i Asean, en sammenslutning af sydøstasiatiske lande.

Udenrigsministrene mødes

I Bruxelles mødes udenrigsministrene fra EU-landene. De skal blandt andet drøfte forsvarsspørgsmål

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Seier i største satsning siden Saxo Bank: Koster trecifret millionbeløb at opbygge

Mens du sov: Arving kan være på vej til toppen i Grundfos, Seier i ny satsning

Borgmester fra Alternativet fanget i nyt rod med cv

Det skriver medierne: Skæbnedag for Genmab

Novos finansmand lægger chefkarrieren på hylden

Rival gafler PFA's højt profilerede chefstrateg

Ny gulerod kan gøre det længere arbejdsliv mere attraktivt

Cepos: Råderum vokser til 61 mia kr i 2030

Topøkonom: Aktiefald kan udløse dyk i vækst