Det skriver medierne: Novo Nordisk skal lukke milliardhul
Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Generelt Af
Jyllands-Posten Erhverv

Novo Nordisk skal lukke milliardhul

Novo Nordisks guldrandede forretning med blødermedicinen Novoseven er under stort pres, og omsætningen fortsætter med at falde. Koncernfinansdirektør Jesper Brandgaard skal via opkøb få Novo Nordisk ud af den begyndende kattepine. Men indtil videre lader Novo Nordisk ikke til at være villig til at få milliarderne til at rulle ud af hovedsædet i Bagsværd. Det skriver Finans.

Store tab i Danish Crowns britiske Tulip sætter spor i indtjeningen

Danish Crown vedtog for et år siden et strategisk mål om at øge det indtjeningsmæssige forspring til konkurrenterne. Udviklingen er imidlertid gået den stik modsatte vej. Danish Crowns indtjening er det seneste år blevet trykket af store tab i slagterikoncernens britiske datterselskab Tulip. Det skriver Finans.

Betalingsgigant på vej til Danmark

Verdens største betalingstjeneste, kinesiske Alipay med over en halv milliard registrerede brugere, er på vej ind på det danske betalingsmarked. Det sker med hjælp fra Nets og målet er at senere indtage resten af Norden. Det skriver Finans

Berlingske Business

Regime aflønnede sportsfolk gennem konti i Danske Bank

Store summer flød i flere år fra konti i Danske Bank, der var kontrolleret af regimet i Aserbajdsjan, til sportsfolk og -klubber. Det er formentlig sket for at kaste glans over et brutalt og udskældt regime, mener ekspert. Det skriver Berlingske Business

Betalingskrigen optrappes med lynbetalinger med Mobilepay

Betalingskrigen rykker nu for alvor ud i de danske butikker, hvor Matas, Meny og Taxi 4x27 er klar til at tage imod lynbetalinger via MobilePay. Professor forudser heftig konkurrence fra udenlandske teknologikæmper. Det skriver Berlingske Business

ATP advarer mod pensionspenge til iværksættere

Regeringens iværksætterpanel er ikke i kridthuset hos landets største pengetank, ATP. Iværksætterpanelet foreslår, at regeringen ændrer loven om ATP, så pensionskæmpen investerer mere i danske i værksættere. Sker det, vil danskerne komme til at betale i form af en lavere pension. Det skriver Berlingske Business

Børsen

Tryg vil have større spillere med i iværksættersats


Forsikringskoncernen Tryg vil have større og veletablerede selskaber med i deres iværksættermiljø. Det skal tiltrække flere nye iværksættere, siger direktør. Læs historien her

It-sats vil spare Nordea for kæmpe beløb

Nordea er bagud i forhold til de øvrige nordiske banker på effektivitetsforbedringer. Mobilbank og automatisering har været vigtige temaer i branchen, og Nordea har ikke haft samme medarbejderreduktion som rivalerne. En ny it-platform vil få Nordea til at indhente konkurrenternes forspring, vurderer Barclays. Læs historien her

Fiskefoderkoncern udvider voldsomt uden for Danmark

Aller Aqua med en omsætning på 1 mia. kr. har netop indviet sin nye fabrik i Zambia, og det næste produktionsanlæg åbner i Kina i oktober. Læs historien her

Entreprenørernes profit under pres trods byggeboom

Blandt de store og mellemstore entreprenører er der markant færre, der i 2016/2017 kan rapportere om resultatfremgang i forhold til året før. Per Aarsleff, der er landets største entreprenør, er en af de mange byggevirksomheder, der har svært ved at holde kadencen. Læs historien her


/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Direktørlivet blev for meget: "Jeg rejser jo ikke fra Fredericia til København i løbet af ugen. Jeg rejser om på den anden side af jorden"

Topøkonom: Markedet undervurderer Trumps toldkrig - hurtigere og hårdere recession er på vej

USA's vicejustitsminister træder tilbage

Vækstfonden: Business angels står bag færre, men større investeringer

ECB-chef ser livligt opsving i underliggende inflation

Analyse: Jeremy Corbyn lægger op til kaotisk slutspil om brexit

Aktier: Ambu og Danske faldt i nervøst og afventende marked

Analyse: Dyb usikkerhed om svensk regering – Löfven falder tirsdag

Danske Bank kursmål: Handelsbanken genoptager aktien med kursmål 180