Det skriver medierne: Kapitalfonde har fuld fart på opkøb
Selskabet bag Fætter BR, Top-Toy, er en af de mange virksomheder, der er blevet opkøbt af en kapitalfond. Det høje opkøbsniveau blandt kapitalfonde ventes at fortsætte.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Berlingske Business

A.P- Møller - Mærsk lammet

A.P. Møller-Mærsk kæmper mod uret, efter at et hackerangreb har tvunget selskabet til at lukke mange havne og stoppe kundernes mulighed for at booke containere. Hvis ikke problemet bliver løst inden for få dage, kan det koste markedsandele og milliarder af kroner, vurderer branchekender. (Forside, side 4-5)

Rivaler finder sammen for at undgå ny it-skandale

To rivaliserende it-selskaber er gået sammen om at få løst nye kommunale it-systemer til tiden. Det kommer til at koste selskabet, der vandt ordren, op mod 50 mio. kr., og 26 medarbejdere må derfor afskediges. (Side 7)

Gomore får tocifret milliontilskud fra fransk selskab

Det franske forsikringsselskab Macif skyder 37 mio. kr. i den danske samkørselstjeneste GoMore, der har et mål om ti mio. medlemmer. Ifølge direktøren i GoMore handler investeringen om mere end bare penge. (Side 9)

Jyllands-Posten Erhverv

Kapitalfonde har igen fuld fart på opkøb

Milliarderne triller ind i danske og nordiske kapitalfonde, der forventer, at niveauet for køb og salg bliver tårnhøjt i år og næste år. I årets første seks måneder har kapitalfonde købt 29 virksomheder mod 26 i samme periode i fjor. (Forside, side 6-7)

Konkurrencerådet politianmelder Tagpapbranchens Oplysningsråd

Brancherådet TOR, som tagpapgiganterne Icopal og Nordic Waterproofing står bag, er nu havnet hos bagmandspolitiet. Konkurrencerådet har valgt at politianmelde rådet. (Side 3)

Kinesiske Lego-kopier breder sig

Den kinesiske Lego-kopi Lepin har fået held til at brede sine kopiklodser til europæiske markeder gennem netbutikker. Det sker, selv om Lego i slutningen af 2016 lagde sag an mod Lepin ved en kinesisk domstol. (Side 3)

Saxo Bank tvinges til at fortælle kunder om hemmelig gevinst


Kunder, der er skaffet ind i Saxo Bank med provisionsbetalinger af ukendt størrelse, skal vide, hvor meget de økonomisk er værd for banken at få ind ad døren, lyder det i afgørelse fra Finanstilsynet. (Side 4)

Børsen

Skatteministeren lancerer værn mod udbyttefusk

Et fuldt stop for refusion af udbytteskat. Sådan vil Karsten Lauritzen (V) bremse den svindel med udbytteskat, som har kostet staten 12,3 mia. kr. Fremover skal den korrekte skat opkræves i det øjeblik, udbyttet udbetales. Skatteekspert advarer om, at de nye regler kun lukker for den åbenlyse svindel. Finans Danmark vil ikke påtage sig juridisk ansvar for korrekt beskatning. (Forside, Side 12-13)

Mærsk ved at tjekke 80.000 servere

A.P. Møller-Mærsk har i flere døgn kæmpet mod et globalt cyberangreb. Mærsk fortæller, at virusangrebet spredte sig ekstremt hurtigt. Cyberangrebet kan skabe mere usikkerhed hos APM Terminals' kunder. (Side 6-7)

Fonde fik adgang til rabat på startups gennem statslige lån

Private fonde har skaffet sig adgang til ejerandele i lukrative startups ved at omdanne statens lån til iværksætterne til private ejerskab. (Side 8)

Citi tror, nordiske banker vil sætte turbo på it-investeringer

De nordiske banker er i en god position, når teknologikæmper og iværksættere angriber finanssektoren, vurderer storbanken Citi. Banken spår yderligere vækst i it-budgetterne. (Side 11)

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Boligadvokater: Forbrugerrådet Tænk forringer forbrugernes vilkår ved boligkøb

Aktier: Handelsnyt sikrede plusser til sidst

En underspillet italiener

Bolia gør klar til enorm satsning: "Vi behøver ikke låne Lars Larsens milliarder"

Liberal Alliance: ATP-topchef kan ikke fortsætte efter udbyttefinte

Filmproducer Meta Louise Foldager Sørensen: "Jeg er grådig på livet"

May tager styringen i brexitforhandlinger

Vilde tal: Uden de seneste tolv års reformer skulle det offentlige forbrug skæres med 77 mia kr

Overblik: Bavarian Nordic blev igen C25-taber - NKT kollapsede helt