Lufthavn og sygehus advarer bilister om løsnede hjulbolte
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Generelt Af
Den livsfarlige trend med at løsne hjulbolte på biler breder sig stadig, og nu advarer Aalborg Lufthavn og Sygehus Vendsyssel bilisterne om, at boltene på deres hjul kan være løsnet.

Det oplyser DR Nordjylland.

Tendensen begyndte på Midt- og Vestsjælland i marts, og nu har politiet landet over modtaget flere end 250 anmeldelser.

I Nordjylland har politiet registreret mindst 27 anmeldelser, og et tilfælde i Aalborg Lufthavn har fået lufthavnen til at gå ud og advare de mange bilister på lufthavnens p-plads, fortæller direktør Søren Svendsen.

"Vi sætter store plakater op på dørene og på vores monitorer ved ankomstbåndene," siger lufthavnsdirektøren til DR Nordjylland.

Parkeringspladsen er videoovervåget og lufthavnen har overleveret materialet til politiet i et håb om, at det kan afsløre, hvem der løsner hjulboltene.

Samtidig har Aalborg Lufthavn øget patruljeringen ved parkeringspladserne.

Også Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn advarer med blandt andet sedler i bilruderne på parkeringspladsen efter flere tilfælde af løsnede hjulbolte. Den seneste på en bil i aftes.

Lederen af patruljecenter Aalborg, vicepolitiinspektør Niels Kronborg, fortæller DR Nordjylland, at anmeldelserne i Nordjylland er kommet fra hele landsdelen.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Grundfos' topchef i klimaopråb: "Ambitionsniveauet kan simpelthen ikke blive for højt"

CMP Nedrivning kæmper for at undgå konkurs efter millionbøde i konkurrencesag

Et europæisk skæbnevalg - her er fire af de vigtigste emner for erhvervslivet de næste fem år

Tid til salg? Usikker fremtid for lejlighedsejere forude

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Det firehjulede Mercedes-sommerhus er klar til ferien

Macron øjner hårdt opgør mod franske EU-skeptikere

Nets frifundet i sag mod tidligere direktør

Thulesen Dahl: Det afgørende er at holde skindet på næsen