Politiet anholder 23-årig for bombeangreb i Manchester
Foto: Scanpix/Jon Super
Generelt Af
Britisk politi har anholdt en 23-årig mand i Shoreham by Sea, Sussex, i forbindelse med angrebet i Manchester Arena.

"Han er anholdt på baggrund af en mistanke om, at han har overtrådt anti-terrorlovgivningen," skriver en talsmand for politiet i Manchester på Twitter.

 Samtidig meddeler den britiske efterretningstjeneste MI5, at man vil gennemføre en undersøgelse af, hvordan man håndterede flere advarsler fra offentligheden vedrørende selvmordsbomberen Salman Abedi fra Manchester-angrebet.

MI5 fik mindst tre advarsler om Abedis radikaliserede holdninger, siger BBC.

"Det er et rigtigt skridt, at MI5 foretager en undersøgelse af sig selv efter Manchester-angrebet," siger den britiske indenrigsminister, Amber Rudd.

Den britiske selvmordsbomber Salman Abedi var en af 20.000 personer, som var i den britiske efterretningstjenestes søgelys, men han var ikke en af de 3000, som er genstand for aktiv efterforskning, siger kilder til Reuters.

 Den interne efterforskning i MI5 vil have fokus på, hvad man vidste om gerningsmanden, og om de rigtige beslutninger blev truffet, siger de anonyme kilder.

Anholdelsen af den 23-årige kommer, efter at politiet foretog nye razziaer søndag og anholdt yderligere to personer, mens tusinder trodsede terrortruslen og deltog i Manchesters årlige halvmaraton.

Anholdelsen er den 16. i forbindelse med Manchester-angrebet, skriver Reuters. To er løsladt igen, og der er dermed 14 personer i politiets varetægt i forbindelse med efterforskningen af angrebet.

 En uge efter den 22-årige Salman Abedi sprængte en bombe ved en popkoncert og dræbte mindst 22, mener de britiske myndigheder, at medlemmer af selvmordsbomberens netværk stadig kan være på fri fod.

De to mænd, der blev anholdt søndag, var 25 og 19 år.

Angrebet skete i Manchester Arena, hvor 21.000 personer havde været til en popkoncert med sangeren Ariana Grande.

Mindst 116 blev såret af bomben.

Også ved det årlige ti kilometer lange løb Great Manchester Run, som titusinder deltog i søndag, var sikkerhedsforanstaltningerne skærpet.

Søndagens løbet blev indledt med et minuts stilhed.

/ritzau/Reuters





NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Suspekte kunder sendte op mod 4 mia gennem hvidvaskanmeldt andelskasse - på blot ét år

Nationalbanken spår flyvende vækst og blød landing

Her er storinvestorernes ni defensive aktiefavoritter

Forbrugerombudsmanden politianmelder kviklånsselskaber: Magnus Kjøller har millioner på spil

Milliardprojektet, der gik i vasken: Navngivne aktører undsiger aftaler om bykonges drømmevandland

Sommerhussalget i eksplosiv start: Fordoblet siden 2011

Ny stor hvidvasksag: Suspekte firmaer på stribe var kunder i andelskasse

Aktieåbning: DSV i bund og Genmab i top i negativt C25

Nordea til investorerne: Sæt ikke forventningerne for højt til Fed i aften - udsigt til røde markeder