Det skriver medierne
Foto: Scanpix
Generelt Af
Danskerne er imod topchefernes millionlønninger

En større måling foretaget for Finans af Wilke viser, at langt hovedparten af danskerne er skeptiske overfor de millionlønninger, der bliver givet i toppen af erhvervslivet.

Det skriver Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie, Finans.

- Undersøgelsen afspejler godt det, jeg oplever i diskussionerne om cheflønninger ude i samfundet.

- Det er også interessant og tankevækkende, at svarende med få nuancer er meget ens på tværs af indkomstgrupper og politiske observans, siger Ken Bechmann, professor i finansiering ved handelshøjskolen CBS.

Målingen viser, at 68 procent af de 2000 adspurgte mener, at chefernes lønninger er for høje.

Udlandsdanskere i protest mod familiesammenføringsregler


En stramning af reglerne for, hvornår en dansker kan få sin ægtefælle til landet, har udløst store protester fra udlandsdanskere. Det skriver Politiken.

Ifølge avisen har 10.200 på tre uger underskrevet en protest mod, at en undtagelse fra tilknytningskravet er fjernet.

Det betyder, at alle nu skal leve op til kravet. Tidligere var personer, der havde haft dansk pas i mere end 26 år, undtaget.

- Jeg har talt med flere i Brasilien, som er i oprør over, at tilknytningskravet nu rammer næsten alle, siger generalsekretær i foreningen Danes Worldwide, Anna Marie Dalgaard, til Politiken.

Brancheforening vil have flere kvinder på it-uddannelser

Der er alt for stor skævhed i fordelingen mellem mænd og kvinder på it-uddannelserne herhjemme.

Det er et stort problem ifølge Mads Lebech, der er branchedirektør i DI Digital.

Til Ugebrevet A4 siger han, at it-branchen fremover vil komme til at mangle tusindvis af it-specialister.

Derfor er det toplagt at forsøge at gøre en ekstra indsats for at få flere kvinder til at interesse sig for programmering.

- Hvis man har en rekrutteringspool, som er mindre, fordi det kun er det ene køn, der søger ind, så får man ikke lige så gode kandidater,siger han.

Få kommuner trækker læsset for at få flygtninge i job

KØBENHAVN: Det er et lille antal kommuner, der trækker det tunge læs, når det kommer til at få flygtninge i job. Det skriver Jyllands-Posten, der har fået indsigt i tallene.

For omkring et år siden igangsatte regeringen den såkaldte IGU-ordning, der skulle få flygtninge i arbejde under nye regler.

Ordningen tillader det private og det offentlige at ansætte flygtninge til en lavere løn for at få dem ind på arbejdsmarkedet.

I alt er der skabt 536 job hos kommuner under ordningen. Det er bare 10 kommuner, der står for over halvdelen disse.

21 kommuner har ikke skabt et eneste job, og 31 kommuner har kun skabt et eller to job.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Pantelåneren har fået et moderne pift

    USA: Ni uger i træk med plus til Dow Jones

    USA og Kina forlænger forhandlinger - mulig udskydelse af ny told

    Frank Jensen åbner for nye små lejligheder i København

    USA og Kina enige om valutaaftale

    Hovedpersonen i Enron-skandalen er atter en fri mand

    Fem uger til brexit: UK har kun 6 af 40 handelsaftaler klar

    Hårdt brexit kan sende erhvervsgulerod til Holland

    USA's centralbank lover "betydeligt" større balance end før finanskrisen