Her er løberens vigtigste grej
Foto: Asmus Norreslet
Generelt Af ,
Motionsblog - En af de primære grunde til at jeg holder så meget af løb, er at det er så dejligt simpelt. Hvilket folk der kender mig sikkert kan se en vis logik i...

Der er ikke så meget udstyr eller logistik, der skal tages højde for. Jeg har egentlig altid haft det sådan, at det eneste udstyr du reelt bør have som løber er et par ordentlige løbesko, derudover kan du reelt rende nøgen rundt – selvom det, bevares, oftest vil være et hit for både dig selv og omverdenen som minimum at have lidt tøj på der holder på 'løst-flagrende' dele af kroppen.

Basiskravene i løb overstiger altså reelt sjældent ønsket om god komfort. Men så er der undtagelser, hvor jeg faktisk også synes det begynder at blive rigtig interessant og sjovt at nørde udover 'bare' at fokusere på højre – venstre – højre – venstre...

I lørdags havde jeg den store – og hårde – fornøjelse at debutere som såkaldt ultraløber, ved at løbe mit første officielle løb på over 42 km. Helt konkret gik turen fra Dueodde Fyr til Hammeren Fyr, en frisk tur på 59 km langs kysten på Bornholm.

Udstyrs-sagen er nemlig en anden hvis du løber trail- og/eller ultraløb. Som f.eks. gældende for vores kære Master Performance-hold med kurs mod Chamonix.

Når der skal tilbagelægges en så lang distance som f.eks. de 59 km på Bornholm, og/eller løbes på underlag spændende fra sand, klipper, og grus til asfalt, er det en overordentlig god ide at sørge for at have dette gyldne trekløver på plads:

Skoene

Ja ok, indrømmet, den bidrager ikke som sådan med nyt ift min basis værktøjskasse. Og så alligevel. For den lette, tynde skumsål kommer hurtig til kort mod skarpe klippekanter og sten. Og din fod står som den store taber.

Du kan også meget let komme ud for at skulle forcere større eller mindre vandmængder, mudder eller lignende undervejs, så en sko der beskytter din fod godt både fra oven og neden er et hit.

Som med almindelige løbesko, findes der efterhånden et hav af modeller med mere eller mindre støddæmpning, profilering etc. Så her er nøglen at finde skoen der både matcher dit behov, men selvfølgelig også den udfordring der venter og dit ambitionsniveau.

Rygsækken


Når du skal boltre dig i naturen i længere tid, skal du som udgangspunkt regne med at være selvforsynende. Dvs alt hvad du har brug for af væske, energi og ekstra tøj skal du selv slæbe rundt på. Med mindre du har en personlig løbebutler, men det er trods alt de færreste forundt.

Det er afgørende at det er en rygsæk, der sidder godt og selvfølgelig funktionelt opfylder de krav du har. Der findes større og mindre modeller alt efter hvor meget du har behov for at slæbe rundt.

Fra de helt simple modeller med et par vanddunke foran på stropperne, til de mere avancerede, hvor du kan have en større væskeblære på ryggen og plads til en del tøj og andet grej til de længere tur, hvor behovet for væske, energi og ekstra udstyr er desto større.

Vaselinen

Ja ok, udstyr og udstyr – men ikke desto mindre en af ultraløberens allerkæreste venner. Gnavsår og vabler tager ganske enkelt lige toppen af fornøjelsen ved udsigten til et par timers yderligere løb i sporet. Og de kan meget vel melde deres ankomst i hobetal, hvis du ikke lige sørger for at forebygge.

Om det lige er vaseline eller lignende kommercialiseret produkt er underordnet, bare det gider glide. Mellem lårene, i armhulerne og hvor der nu ellers kan opstå friktion må du ikke være nærig. Og mellem tæerne.

Topper du lige den indsmøringsseance med plaster henover brystvorterne for at undgå at rive de kære to basser itu kan du trygt glæde dig til at glide derudaf time efter time.

Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Regnskab koster Netcompany-aktien dyrt, men topchefen er optimistisk: "De seneste to måneder har vi ansat 100 medarbejdere alene"

Dansk Aktionærforening får ny direktør: "Jeg kender til de overvejelser, som man sidder med, når opsparingen skal investeres"

Anne Marie Cramer investerede i naboens søn. I dag er hun mangemillionær

Anne Marie Cramer investerede i naboens søn. I dag er hun mangemillionær

Jyske Bank sætter ekstra 100 mio kr af til pressede landmænd: "Vi er bekymrede for det her. Det er alvorligt"

Skattestyrelsen kræver nu alle 12,7 mia kr tilbage i udbyttesagen

Valuta: Trump taler dollar ned

Verdens længste bull-marked kan blive en realitet onsdag