Assange vil dele CIA's hackerredskaber med IT-selskaber
Foto: Scanpix
Generelt Af
WikiLeaks vil dele adgang til CIA's hackerredskaber med IT-virksomheder, så de kan lappe på sikkerhedshuller i deres software.

Det siger Julian Assange, der leder organisationen.

WikiLeaks frigav tirsdag knap 9000 dokumenter, der tilsyneladende afslører, at CIA har flere end 1000 værktøjer til at bryde ind i computere, mobiltelefoner, mobil-apps, Skype-forbindelser, smart-tv fra Samsung og andet elektronisk udstyr.

Organisationen har imidlertid ikke lagt programmer ud, som vil kunne bruges til at samle information fra telefoner, computere og tv-apparater med tilslutning til internettet.

En af de opsigtsvækkende afsløringer er ifølge The New York Times, at CIA og allierede efterretningstjenester er trængt ind i Apple- og Android-smartphones.

Herfra har man kunnet bryde krypteringen på populære apps som WhatsApp, Telegram og Signal.

"Vi har besluttet at arbejde sammen med dem (IT-selskaber, red.) for at give dem eksklusiv adgang til yderligere tekniske detaljer, som vi har, så opdateringer kan udvikles og sendes ud, så folk kan være sikre," sagde Assange ved en online-pressekonference torsdag.

WikiLeaks' afsløringer har skabt bekymring i IT-verdenen og blandt forbrugere for, at der kan have fundet en overvågning sted.

IT-giganter som Apple og Samsung meddelte onsdag, at flere af sikkerhedshullerne allerede er lappet.

CIA har hidtil ikke villet bekræfte ægtheden af de dokumenter, WikiLeaks har lækket, men har blot sagt, at der er grund til at være bekymret.

/ritzau/Reuters

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?



Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Andelsboligkøbere går glip af rentefesten: Sådan sikrer du dig på det usikre marked

Erdogan advarer EU om Isis-fremstød i Libyen før fredsproces

Boeing opdager ny fejl i ulykkesfly

Fransk it-gigant bliver hovedsponsor af e-sportsvirksomhed: Det øger interesse, rekruttering og eksponering

"Hov, han har jo for korte bukser på"

Libyske havne blokeret af oprørsleder - mere end halvdelen af olieeksporten er væk

Weinsteins skæbne i voldtægtssag afgøres af fem kvinder og syv mænd