Generelt Af
Brasiliens økonomi befinder sig i historisk dårlig form. I 2016 skrumpede landets økonomi med hele 3,6 pct. Faldet overrasker analytikerne, der tidligere har fremlagt bedre prognoser.

Det skriver Financial Times.

Tal fra Brasiliens bilindustri, olieeksport og landbrug viste tegn på forbedringer i de to første måneder af 2017. Tallene udløste positive estimater fra analytikerne, der beskrev, hvordan landets recession havde nået bunden.

Derfor overraskede de nye tal for fjerde kvartal af 2016, der afslørede økonomisk nedgang for ottende kvartal i træk.

Landets økonomiske diagnose skyldes tårnhøj inflation, recession, høje renter og et enormt underskud i budgettet.

Det har været Brasiliens præsidents, Michel Temers, store udfordring, at vende økonomien, efter at han overtog embedet fra den skandaleramte Dilma Rousseff.

"Der er tegn på forbedringer," siger Neil Shearing, chef i Capital Economics, til Financial Times.

Præsidenten har blandt andet indført finansielle reformer, der har ført til ændringer i landets ustabile pensionssystem. Det næste punkt på dagsordenen er Brasiliens høje arbejdsløshed.

Temer håber på en plan inden han begynder på sin valgkampagne til næste år, men denne kan muligvis spoleres af beskyldninger om korruption.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Topchefen i Danske Bank vil ikke sige, hvor han ser fejl og mangler: "Men jeg vil godt sige, hvad der karakteriserer en god bank"

Sjældne håndværk: Krisen tog livet af de omrejsende tivolier - men 74-årige Leif Dahlgård tager stadig på marked

Nordeas danske chef: Vi er på vej i en boble - kunder skal ikke betale for lave renter

Vestager stanger milliardbøde ud til amerikansk chipgigant

Casper von Koskull: Afgørende at få reduceret Nordeas strukturelle omkostninger

Skagens oversete restaurant har en fantastisk udsigt

Europæiske aktier: Fremgang til schweizisk medicinalselskab efter regnskab

Ti år efter kåring: Tavs sjællandsk gazellevinder har tjent millioner på elvirksomhed

Topdanmark skruer forventningerne op til vigtigt nøgletal men holder fast i 2019-prognose