Sundhed: Sådan spiser du dig stærk
Granatæbler kan være fantastiske - hvis de spises på det rigtige tidspunkt, konstarerer Martin Kreutzer.
Foto: Colourbox
Generelt Af ,
Sundhedsblog  - På mindre end to år er antiinflammatorisk ernæring gået fra at være et nærmest ukendt begreb, til at blive noget, som titusindvis af danskere relaterer sig til.

Og heldigvis for det, for jeg oplever dagligt, at denne yderst ernæringsstrategiske tilgang til maden hjælper atleter til bedre restitution, travle erhvervsfolk med at holde hjernen i topform, og personer med spirende livsstilssygdomme fra et liv som patienter.

Har du endnu til gode at give kosten et antiinflammatorisk vrid, så kan jeg kun anbefale dig at komme i gang. For også selvom du allerede nu spiser nogenlunde sundt er der en verden til forskel på dette – og en antiinflammatorisk optimeret kost og livsstil.

Mere sundhed på Børsen Motion

Forskel på sund og antiinflammatorisk


Faktisk er netop forskellen på "sund kost" og "antiinflammatorisk ernæring" et af de spørgsmål, som hyppigst stilles, når jeg er ude at holde foredrag. Svaret er kort og kontant, at der er visse lighedspunkter, men absolut også graverende forskelle, der bevirker at de to ting på ingen måde kan sidestilles.

Antiinflammatorisk kost er netop det; en kost der er skræddersyet til at få bugt med den inflammation, som sætter immunforsvaret på overarbejde, dræner kroppen for energi og er arnested for både overbelastningsskader og alvorlige sygdomme.

Et stigende antal forskningsundersøgelser viser, at bestemte elementer i kosten formår enten at værne mod inflammationen eller at dysse den ned. Men for at få en effekt er det afgørende, at både mængde og timing er på plads.

Skal du med på en løbeoplevelse i Alperne?

Granatæbler skal times

Et eksempel: granatæblet har i flere studier vist sig at kunne mindske ømheden efter træning. Det kræver dog, at du indtager en solid mængde på ¼-1/2 liter juice eller et par hundrede gram kerner, og at de indtages 1-3 timer inden træning.

Tager du samme dosis umiddelbart efter træning kan det derimod fremme inflammationen i din krop og forlænge din restitution!

Fede fisk skal afstemmes efter formålet

Et andet eksempel er den fede fisk, eller rettere dens omega-3-fedtsyre. Disse særlige fedtsyrer har vist sig at kunne hjælpe kroppen med at nedbringe en forekommende inflammation, hvorfor en strategisk anvendelse både kan afhjælpe overbelastningsskader og kredsløbsproblemer.

Det kræver dog, at den mængde og type du indtager er afstemt til formålet. I de fleste forsøg – som absolut bekræftes af min klientbaserede erfaring – bruges der langt større doser, end hvad du får af at spise fed fisk med jævne mellemrum eller ved at følge anvisningerne bag på dit pilleglas.

Og underdoserer du, ja så risikerer du at effekten nærmer sig nul. Jeg vender tilbage til dosering, timing, gode kilder m.m. i en senere klumme. Her og nu vil jeg nøjes med at konstatere, at omega-3-fedtsyrerne er en af de absolutte grundpiller i en antiinflammatorisk kost, og et sted hvor langt de fleste underdoserer fælt.

Det er ingen mirakelkur

Tænker du, at alt det her lyder som noget værre hokuspokus, så lad mig lige indskyde, at antiinflammatorisk ernæring i min fortolkning – og ja, der findes en del behandlere, der har en lidt mere kulørt tilgang til emnet – er en terapeutisk anvendelse af madens nærmest magiske komponenter i de mængder, der giver en dokumenteret effekt.

Der er ikke tale om nogen mirakelkur, der kan løse alt mellem himmel og jord, men om en bevidst udnyttelse af madens fortrinligheder i forhold til at stive immunforsvaret af og beskytte kroppen mod overbelastning. Granatæblet og fiskeolien er eksempler på relevante råvarer, men der er vældig mange andre elementer i en antiinflammatorisk livsstil. Mere om det i løbet af foråret.

Martin Kreutzer er foredragsholder og forfatter til bogen "Den store antiinflammatoriske kostguide", der har været med til at skærpe fokus på værdien af disse ernæringsanbefalinger. 
Følg med på facebook.dk/antiinflammatorisk 

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?



Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny skatteregler for firmabiler belønner klimasyndere med lavere skat: "Det er gakkelak, for at sige det lige ud"

Citi kalder Alzheimers-eufori forhastet: Novo-boss afventer britisk forsøg

Air Greenland i største flysatsning nogensinde

Unibrew-formand om ny ledelsesrokade: "Lidt som i en fodboldklub, hvor man hele tiden skal tænke over at forstærke holdet"

Novo-chef efter nyt fra FDA: "Det stiller Ozempic endnu bedre end tidligere, og det er vi utroligt glade for"

Google-ejer runder markedsværdi på 1000 mia dollar: Porteføljemanagere overvejer at indkassere gevinst

Veloxis-aktionær trods tvangsindløsning: Kampen er slet ikke forbi endnu

Bjarke Ingels: Hvis du begår denne fejl, kan du godt glemme alt om at tiltrække de største talenter