Medie: Danske kvinder sigtet for at ville tilslutte sig IS
Foto: Free/Colourbox
Generelt Af
To 18-årige kvinder fra Københavns Vestegn er i al hemmelighed blevet sigtet for at ville tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien. Det er første gang, at danske kvinder er blevet sigtet for at forsøge at rejse ned til gruppen.

Det fortæller Radio24syv, der har fået oplysningen bekræftet fra flere kilder, herunder kilder i politiet. Officielt vil Københavns Politi hverken be- eller afkræfte sigtelsen.

Ifølge Radio24syv forlod de to kvinder Danmark i løbet af sommeren 2016, hvor de rejste til Tyrkiet - angiveligt med henblik på at rejse videre til Syrien.

Så langt nåede de dog ikke, da de i stedet vendte hjem til Danmark efter et par uger i Tyrkiet.

Alligevel har Københavns Politi nu i al hemmelighed sigtet de to for episoden.

Ifølge Radio24syvs oplysninger er kvinderne sigtet efter straffelovens paragraf 114 - også kaldet terrorparagraffen.

Først i 2006 blev det muligt for politiet at sigte mistænkte personer uden konkret bevis på medvirken til terror.

Tidligere operativ chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen vurderer, at det blandt andet er derfor, at Københavns Politi nu har rejst sigtelse.

- Man rejser den her sigtelse for (...) at se, om man kan statuere et eksempel i forhold til fremtidige sager. Således kan man finde ud af, om det er det rette redskab til at forhindre, at unge mennesker tager til Syrien og bliver kanonføde i krig for Islamisk Stat, siger han til Radio24syv.

I foråret 2016 oplyste PET, at op mod 135 danske statsborgere var rejst til Syrien eller Irak siden 2012 for at tilslutte sig en terrorbevægelse, og at op mod 10 procent af de 135 - svarende til 13-14 personer - var kvinder.

Siden er der ifølge Radio24syvs oplysninger yderligere mindst syv danske kvinder, der i sommeren 2016 er rejst mod Syrien.

Dermed er antallet af kvinder, der har forsøgt at tilslutte sig en terrorbevægelse i Syrien eller Irak, steget til op mod 20 siden 2012.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Gamingaktier blev banket ned i 2018: Er det nu, du skal investere i dem?

78-årige Benny Frandsens virksomhed buldrer frem: Resultat vokset otte år i træk

Styrelse henter 2,5 milliarder på opkrævning af gæld

Rockwool og FLS i bunden af rødt C25 efter dårlige nøgletal globalt

Icelandair dropper igen drøftelser om samarbejde med Wow Air

Skatteminister udskyder ny boligskattelov til efter et valg

Truslen fra cyberspionage er fortsat på højeste niveau

Deutsche Bank-chefer får forbud mod at handle Deutsche-aktier

Teknisk analyse: Hold dig fra Danske Bank - aktien kan falde yderligere