Wada-direktør: Dopingrapport kradser kun i overfladen
Advokaten Richard McLaren har begået en rapport om doping, men realiteterne kan være langt værre end rapporten beskriver, mener Wada-direktør.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Udbredelsen af doping i russisk idræt har formentlig været langt mere omfattende, end den nye McLaren-rapport kan påvise.

Det mener Olivier Niggli, generaldirektør i Det Internationale Antidopingagentur, Wada.

Han er overbevist om, at rapporten, som blev offentliggjort fredag, kun kradser lidt i overfladen.

"Richard McLaren og hans folk havde kun adgang til en brøkdel af det, der sandsynligvis skete i Rusland. Det er meget begrænset i forhold til realiteterne, og det siger McLaren selv," siger Olivier Niggli til nyhedsbureauet Reuters.

Rapporten påviser, at mere end 1000 russiske idrætsfolk var involveret i dopingsnyd mellem 2011 og 2015.

Mere end 30 forskellige sportsgrene skulle have været omfattet af et statsstyret dopingsystem.

Wada-direktøren kalder tallene "skræmmende", men han mener altså ikke, de giver det fulde billede af omfanget.

"Vi må være realistiske. McLaren fik en smagsprøve på, hvad der skete. Udbredelsen har nok været større end det. Det kan have omfattet alle sportsfolk i Rusland. Guderne må vide, hvad der har fundet sted," siger Olivier Niggli.

Selv om Wada-direktøren regner med, at der er meget mere svindel at afsløre, er der ingen planer om flere rapporter, der skal grave videre i den russiske skandale.

Til gengæld vil Wada reagere, hvis organisationen bliver præsenteret for nye beviser.

"Hvis russiske idrætsudøvere begynder at ringe til os for at fortælle, hvad der sker, vil vi kigge på det, men i øjeblikket tror jeg, vi har udtømt den information, der var til rådighed," siger Olivier Niggli.

/ritzau/

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Virksomheder får fem dage til at svare på omstridt skatteforslag

Markedet lukker: Novo Nordisk sank til bunds på rød dag

Pandora, Ambu og ISS er de mest shortede danske aktier: Her er forklaringen

Dansk fintech i partnerskab med Finlands største bank

Efter et år i skammekrogen: CBS vil igen indgå nye samarbejder med Danske Bank

Svindeldømt erhvervsmand bliver direktør i et af Europas største ejendomsselskaber

Lars Fruergaard: Derfor skyder vi vores langsigtede mål af banen

Kapitalforvalter advarer mod amerikanske superaktier: Så snart usikkerheden rammer, vil den blive indpriset nærmest øjeblikkeligt