Rådet for Digital Sikkerhed: Lægers cpr-numre kan misbruges
Foto: Scanpix / Jonas Skovbjerg Fogh
Generelt Af
Dybt bekymrende og skræmmende.

Sådan lyder meldingen fra Rådet for Digital Sikkerhed, efter at 3100 danske lægers cpr-numre ifølge Lægeforeningen er blevet offentliggjort på en amerikanske hjemmeside.

"I yderste konsekvens kan man måske bruge et cpr-nummer fra en læge til at få udleveret medicin eller få adgang til andre patienters data."

"Det er det, vi har himlet op om i årevis: vi må aldrig nogensinde bruge cpr-numre til at identificere personer med som en slags kodeord. Det har det aldrig været beregnet til," siger formand for rådet Rasmus Theede.

Der er ifølge Lægeforeningen tale om lægernes navne og cpr-numre, som "i en kortere periode" har ligget på hjemmesiden, der nu er lukket. Omkring 30 personer haft adgang til oplysningerne inden da.

Lægeforeningen, som har meldt sagen til politiet, mener ikke, at oplysningerne stammer fra dem.

Men det er meget svært at fastslå den slags, understreger Rasmus Theede.

"Jeg har arbejdet med it-sikkerhed på et meget højt plan i over 20 år. Og jeg ville nok være meget forsigtig med at sige det," siger han.

Ifølge formanden kan cpr-numrene også stamme fra eksempelvis apoteker eller lægemiddelproducenter.

"Det tyder på, at det kommer fra en eller anden lægefaglig database, fordi det er ret organiseret, når det er lige præcis læger, det er gået ud over," siger Rasmus Theede.

Selv om politiet kan kigge efter den slags mønstre i sin efterforskning af de lækkede oplysninger, bliver opklaringen alligevel svær, forudser han.

"For det kræver, at man finder ud af, hvor det data ligger henne. Og det er generelt super svært," siger formanden.

Det kan være forbrydere fra hele verden, som står bag, og oplysningerne kan være skaffet af hackere via computere i lande, som Danmark ikke nødvendigvis samarbejder med, forklarer Rasmus Theede.

Oplysningerne kan også være skaffet via internettets undergrund, the dark net, tilføjer han:

"Så kan det være ekstremt vanskeligt at finde ud af, hvor det præcis stammer fra."

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sådan kan et sabbatår blive en vigtig karriere-investering

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Studie Center

Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Aktieluk i USA: S&P 500 igen i rekord - men holdt nede af Cisco og Apple

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Udflytning forringer vismænds klimaarbejde

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari

Powell: USA's økonomi er en stjerne - opsvinget vil fortsætte

Her er den bedste og værste bankapp ifølge brugerne

Fransk kommissærkandidat klarede skærene - Ungarns kandidat skal svare på flere spørgsmål