Generelt Af
Radio24Syv og Ekstra Bladet vil kære rettens afgørelse om fogedforbud i sagen om bogen "Syv år for PET" mandag morgen.

Det fortæller ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ramskov fra Radio24Syv og ansvarshavende chefredaktør fra Ekstra Bladet, Poul Madsen.

Begge mediechefer er dybt fortørnede over det fogedforbud, som de natten til lørdag blev pålagt af Københavns Byret, der afholdt retsmøde uden medierne var det bekendt og afsagde kendelse klokken 02.10 i nat.

"Det er en skandale. Det er et voldsomt skridt, at PET (politiets efterretningstjeneste) nu skal til at bestemme, hvad en fri og uafhængig presse kan journalistisk behandle om en sag," siger chefredaktør Jørgen Ramskov.

Han mener ikke, at medierne burde have respekteret det fogedforbud, der natten til torsdag blev pålagt forlaget People's Press samt forfatter og journalist Morten Skjoldager, der står bag bogen om tidligere PET-chef Jakob Scharf.

"Vi skal altid vurdere, hvad vi foretager os. Vi står til ansvar for domstole og pressenævnet og skal i alle sager vurdere, om det er skadeligt for nogen. Men det er noget, vi skal vurdere, det er ikke PET, der skal det," siger Jørgen Ramskov og bakkes op af Poul Madsen.

"Det er indholdsmæssigt et fuldstændig absurd fogedforbud. For det første er bogen allerede ude i alle mulige sammenhænge. For det andet har vi ikke viderebragt noget, der kan skade PET's arbejde," siger han.

Ekstra Bladet bragte allerede fredag eftermiddag passager fra bogen. Også Radio24Syv har viderebragt passager i bogen, som nyhedschef Simon Andersen læste højt i radioen fredag.

Men ifølge Poul Madsen har man valgt ikke at viderebringe fortrolige oplysninger fra bogen og har sløret passager.

"Ekstra Bladet er en del af JP/Politikens Hus, der om nogen har haft stor glæde af PET efter Muhammed-tegningerne. Vi respekterer PET," siger Poul Madsen.

Politiets Efterretningstjeneste har fredag forklaret, at ønsket om et fogedforbud bunder i frygt for, at en bog kan indeholde fortrolige oplysninger.

Fredag havde PET ikke selv læst bogen. Så bekymringen bygger udelukkende på foromtaler fra blandt andet People's Press.

Også rettens afgørelse om fogedforbud bygger på bogens foromtale.

Både Ekstra Bladet og Radio24Syv oplyser, at de har været i besiddelse af bogen, som medarbejdere har læst.

/ritzau/

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


International nethandel presser Legos kamp mod kopierne

Socialdemokratiet vil bruge mindst 6 mia mere på velfærd end Venstre

Det kan vi lære: Den store test af raketten Abacus

S vil finde 10 mia kr i nye skatter og besparelser: Se her, hvem der skal betale

Tesfaye om nyt regneprincip for skattelettelser: "Vi gør det ikke for at genere Anders Samuelsen"

Sanjay Shah skyder tilbage mod Skattestyrelsen i udbyttesag

Dansk Folkepartis vælgerflugt tager til: Får laveste opbakning i syv år i ny måling

Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet