Bo Lidegaard færdig som Politikens chefredaktør - Christian Jensen erstatter
Foto: Scanpix
Generelt Af
Opdateret kl. 11:50 - Efter fem år i førersædet stopper Bo Lidegaard som ansvarshavende chefredaktør på avisen Politiken.

Ny mand i front bliver Christian Jensen, der kommer fra en stilling som ansvarshavende chefredaktør på Information, skriver JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

Bo Lidegaard fortsætter fremover som skribent og anmelder for avisen.

Administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, begrundet valget af den 43-årige Christian Jensen med, at han er en journalistisk leder ud over det sædvanlige.

- Christian Jensen forener en dyb journalistisk faglighed med enestående lederegenskaber. Han mestrer både den undersøgende journalistik, den intelligente analyse og den engagerende formidling – uanset om det er på papir eller digitalt.

- Og igennem årene på Information har Christian vist en uforlignelig evne til at inddrage og aktivere læserne, siger Stig Kirk Ørskov.

Christian Jensen har været chefredaktør på Information siden 2010, hvor han har stået i spidsen for en fornyelse af avisen og en digitalisering. Før det var han i en årrække ansat på Berlingske Tidende. I årene 2007-2010 som medlem af chefredaktionen.

Selv mener Christian Jensen, at hans fremtidige stilling på Politiken er den "vigtigste og mest ærefulde post i danske medier", hvilket også er grund til, at han har takket ja til jobtilbuddet.

- Politiken har en helt særlig position og et enestående potentiale i det danske samfund som kvalitetsmedie og kulturinstitution.

- Jeg ser frem til at være med til at udvikle Politiken med alle de muligheder, den digitale udvikling giver for at nå nye målgrupper med nye journalistiske metoder, siger Christian Jensen i pressemeddelelsen.

Han tiltræder i stillingen 1. august.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vestager om hvidvask i Danske Bank: "Det er en giga-skandale"

Analyse: Lær af Kåre Schultz - sådan fik han en gigantisk pose penge inden han startede hos Teva

Grafik: Sådan blev Danske Bank brugt i hvidvasksag

Finanstilsynet: Amerikanske indgreb i Danske Banks hvidvasksag vil ske i tæt dialog med os

Her er seniortrategens tre investeringskald i efteråret

Flere analytikere sænker anbefalinger af Danske Bank: Her er de nye kursmål

En stjerne genfødes i Toronto: Lady Gaga og Bradley Cooper bliver oscarfarvoritter

UBS: Tesla bliver kun en nicheproducent

Nye pristal: "Boligfesten er rykket fra lejlighederne ud på villavejene"