Generelt Af
Danskere skal ikke kunne udelukkes fra at få en forsikring, fordi forsikringsselskaberne får lov at lave gentest. Regeringens vil i lovkataloget vurdere, om forbuddet mod gentest skal sløjfes.

Det siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

- Det er helt urimeligt, at man vil bruge gentest til at vurdere menneskers risikoprofil for at fastlægges policens pris, og om man overhovedet vil forsikre, siger Andreas Rudkjøbing.

- Gentest er i virkeligheden et vældig usikkert grundlag til at basere risiko for at udvikle sygdomme på. Der er meget få sygdomme, hvor man har et gen og udvikling af sygdom.

I en fælles pressemeddelelse med Forbrugerrådet Tænk og Danske Patienter advarer han justitsminister Søren Pind (V) mod at give efter for forslaget fra Forsikring og Pension, der ønsker nye og lempeligere regler på området.

Spørgsmål: - Er Lægeforeningen bekymret for, at nogle danskere kan udelukkes fra at få forsikring på et usikkert grundlag?

- Skal man forstå Forsikring og Pensions ønske om at inddrage gentest for forsikring, så kan man blive bekymret for, at fuldstændig raske mennesker kan blive nægtet adgang med en eller anden vilkårlig risikoprofil i gentesten, siger Andreas Rudkjøbing.

Lægeforeningen frygter også, at patienter fravælger gentest i behandlingen, hvis forsikringsselskaberne kan bruge oplysningerne. Gentest giver god mening, når kvinder behandles for brystkræft med medicin, påpeger han.

- I USA er der eksempler på, at kvindelige patienter fravælger gentest, fordi det ikke blot påvirker dem, men også deres børns mulighed for at tegne en forsikring, siger Andreas Rubkjøbing.

Lægeforeningen vil også fjerne forsikringsselskabers mulighed fra at benytte familiemedlemmers sygehistorie, når de vurderer, om en person kan tegne forsikring, siger han.

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Industritop: Velfærd må vige for klima

Trump: En aftale med Kina er tæt på, men vi bestemmer

Burger King har lanceret en grøntsagsburger, sådan smager den

Færre passagerer gennem lufthavn med vokseværk: "Det er ikke tilfredsstillende"

Storbank vender rundt - ser renteløft frem til nytår

Medierne på grillen: Er det på tide at pressen skrotter bnp-tal?

Veloxis løfter både top- og bundlinje i tredje kvartal - aktien sendt ned

Markedet lukker: C25 i højeste niveau nogensinde og plus til DFDS