Generelt Af
Tyrkisk politi har anholdt fem personer i forlængelse af tirsdagens bombeangreb i Istanbul, hvor 10 tyske turister blev dræbt. Det siger Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu.

Fire af de fem er pågrebet onsdag.

Ministeren slår samtidig fast, at seks personer, som blev såret i selvmordsangrebet, fortsat er indlagt på et hospital.

Det er første gang i lang tid, at et angreb i Tyrkiet har været rettet direkte mod turister.

Tyrkiske myndigheder sagde efter angrebet, at Islamisk Stat står bag, og man identificerede hurtigt en mistænkt.

Politiet mener, at massakren blev begået af en 28-årig syrer, der for nylig kom til Tyrkiet fra det krigshærgede naboland.

Ikke rettet mod tyskere

Den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, der onsdag var i Istanbul, siger, at intet tyder på, at angrebet var rettet specifikt mod tyskere.

Sikkerhedsstyrkerne har de seneste dage desuden pågrebet flere end 70 personer, som mistænkes for at have kæmpet for IS.

Det sker, efter at tyrkerne i årevis er blevet anklaget for ikke aktivt at bekæmpe Islamisk Stat.

Tre af de pågrebne fra de seneste aktioner er russere.

Premierminister Davutoglu beskylder samtidig Rusland for at beskytte den ekstremistiske gruppe i Syrien.

Amerikanerne har tidligere beskyldt russerne for at bombe mere moderate syriske oprørere, som får støtte fra USA i kampen mod præsident Bashar al-Assad og hans regeringshær.

Tyrkiets indenrigsministerium oplyser ifølge Reuters, at i alt 3318 personer tilbageholdes i Tyrkiet på mistanke om forbindelser til Islamisk Stat eller andre ekstremistiske grupper.

/ritzau/AFP


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dyrberg/Kern-parret skiltes romantisk, men fortsatte i kreativ samhørighed

Lejlighedskøbere siger farvel til Vesterbro og goddag til Virum

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan er død

Ingen endnu lavet en hole-in-one fra Hanglip Mountain

Hun forvandlede en fabrik i baghaven til en global millionvirksomhed: "Jeg synes jo ikke jeg er specielt fantastisk. Jeg er jo bare mig"

Range Rover Sport: Stor bamse er mest til overklassen

Musk-interview skaber uro

Ugen der kommer: Affyrer Anders Dam endnu en udlodningskanon?