Aarhus-rigmand redder kriseramt smykkefirma
Foto: Scanpix
Generelt Af
Aarhus' rigeste mand, Claus Hommelhoff, redder smykkefirmaet Pilgrim, der finansielt havde mistet glansen.

Claus Hommelhoff, som har tjent sine penge på Formuepleje, har for et ukendt beløb overtaget 49 pct. af smykkevirksomheden i Skanderborg, som nu igen skal vokse internationalt.

 Pilgrim, som i sine velmagtsdage for 10 år siden solgte for op mod en halv mia. kr. og havde et guldrandet nettoresultat på over 80 mio. kr., har de seneste år kørt med underskud eller haft helt minimale overskud. I perioden 2007-2010 var der efter skat således et samlet tab på ikke mindre end 125 mio. kr.

Sidste sommer blev virksomheden sat til salg, da selskabet havde tabte en voldgiftsag om et millionbeløb til en tidligere tysk forhandler.

Bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn, der for godt fire år siden blev sat ind af Jyske Bank, oplyste i august til Børsen, at der mod Pilgrim var krav fra den tidligere tyske partner, nogle vareleverandører og Jyske Bank på 25 mio. kr., og at et salg var eneste alternativ til en konkurs.

"Vi ser aftalen som en god investering i en virksomhed, der har et stort potentiale og et stærkt ejerskab," lyder det fra Claus Hommelhoff i en pressemeddelelse..

 Han overtager de 49 pct. af Pilgrim gennem Aktieselskabet CBH, og aftalen vedtages formelt midt i april, oplyser de to parter i meddelelsen.

Pilgrim blev etableret helt fra bunden af Annemette Markvad og Thomas Adamsen for over 30 år siden og er i dag en virksomhed med omkring 150 medarbejdere, eksport til 40 lande og 30 egne butikker.

I forbindelse med salget af 49 pct. til CBH er Thomas Adamsen købt ud af selskabet, så Annemette Markvad og de to stifteres fire børn i dag er ejere af majoriteten på 51 pct. af smykkevirksomheden. 

"Jeg er ikke i tvivl om, at CBH og Claus Hommelhoff som partner vil bidrage til et nyt og styrket Pilgrim," siger Annemette Markvad til Børsen.

Hun, der beholder det fulde kreative ansvar for selskabets seks årlige kollektioner,  oplyser til Børsen, at omsætningen i år bliver på 130 mio. kr. - og at med Hommelhoff som partner står der igen vækst på dagsordenen.

  "Claus Hommelhoff er finansielt stærk og vil være med til at skabe vækst i Pilgrim," siger Annemette Markvad.


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Rekord: 215.314 udlændinge arbejder i Danmark

    USA: Holdt plusset efter dueagtigt rentereferat

    Jesper "Kasi" Nielsen likviderer sit holdingselskab

    Åben krig mellem det danske og det estiske finanstilsyn

    EU-præsident vil hellere have udskudt brexit end hårdt brud

    USA: Flertal af Fed-chefer ønskede stop for balancereduktion i år

    Samsung lancerer ny sammenfoldelig smartphone

    Analytiker: Stærke signaler fra Genmab - investerer massivt i forskning og udvikling

    Analyse: Mærsks gentleman i fint selskab