Fem års fængsel til rutineret bedrager
Landsretten så ingen grund til at ændre på dommen for bedrageri og dokumentfalsk, som byretten afsagde sidste år.
Foto: Colourbox
Generelt Af
En svindler med stor erfaring i at føre andre bag lyset er onsdag blevet idømt ubetinget fængsel i fem år.

Østre Landsret ser ingen grund til at lempe den straf, som Københavns Byret sidste sommer nåede frem til.

I straffen til Per Ulrich Karpf, der er 33 år, indgår en reststraf på to år fra en tidligere dom.

Sagen drejer sig svindel, som til dels blev udført sammen med Mads Dinesen, der er blevet kendt som champagnedrengen på grund af sin optræden som jetsetter i et program på TV3.

Ved hjælp af falske kontoudtog stiftede han selskaber, der så ud til at være millioner værd.

Blandt andet blev en revisor i Vordingborg bedraget i forbindelse med en kapitalforhøjelse på 14 millioner kroner i et selskab.

Falske dokumenter blev fremlagt på en generalforsamling, og et firma, der leasede to BMW'er ud, blev også udsat for en stor risiko, fremgår det af de sigtelser, som sagen begyndte med.

Da Karpf i juni blev dømt i Københavns Byret, lagde dommeren vægt på det hurtige tilbagefald til kriminelle unoder efter løsladelsen fra en tidligere dom.

"14 dage efter, at du er ude, så går du i gang igen," konstaterede dommeren.

Falske dokumenter har været en slags specialitet for den 33-årige.

Da Karpf for nogle år siden afsonede en dom i Jyderup Statsfængsel, brugte han således falske lønsedler og andre dokumenter, da han sammen med en anden indsat narrede en fængselsbetjent til at sælge sit hus.

/ritzau/

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Invester i kunst: Unikke danske værker på auktion

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


Flertal i det britiske parlament stemmer for Boris Johnsons brexitaftale - men afviser tidsplan og udsætter brexit

Afstemning i det britiske Underhus ca. klokken 20: Er der for første gang et flertal for en brexitaftale?

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlader Liberal Alliance: "Elastikken holdt ikke længere så at sige"

LA-leder begræder partiprofils farvel: Kan ikke se uenigheden

Mindre kursfald på andendagen for Tevas milliardforlig

Radio24syv taber udbud om at drive DAB-radio

Just Eat havnet i hollandsk trekantsdrama - nu starter opkøbskrig

Markedet tror ikke længere på nye rentedyk i Europa: "Stort set alle rentenedsættelserne er blevet priset ud"

Boris Johnson klar til at droppe brexit-forslag og vil udskrive nyvalg, hvis tidsplan nedstemmes