Fakta: Så god er laksen for dit helbred
Foto: Colourbox
Generelt Af ,
Med 20 gram protein pr. 100 gram fersk laks er indholdet slet og ret imponerende. Både mængde og kvalitet er på niveau med de fineste kødudskæringer.

Resultatet er, at du både opnår fortrinlig mæthed og maksimeret muskelrestitution, når du indtager et solidt stykke laks.

Omega 3 boost

Vist er fisken fed, men det skal du ikke lade dig skræmme af. Omtrent 30 pct. af fedtet, svarende til omkring 5 gram i en almindelig laksesteak, er nemlig de såkaldte omega 3-fedtsyrer, der er hamrende sunde for hele kroppen.

De fleste ernæringseksperter vil være lykkelige, hvis du får 2-3 gram omega 3 om dagen, så spiser du regelmæssigt laks, er du godt på vej til at strutte af sundhed. Resten af fedtet er heller ikke helt ringe, så guf du bare løs af den fede fisk.

Solskinsvitaminet D

Laksen er en af naturens bedste kilder til solskinsvitaminet D, som vi skandinaver typisk er i underskud af hen over vinteren, fordi den manglende sol på huden forhindrer kroppen i selv at danne det. En af de mest veldokumenterede konsekvenser af D-vitaminunderskud er knogleskørhed, da vitaminet er en afgørende brik i kroppens udnyttelse af knoglestyrkende calcium. Stadig flere undersøgelser fastslår ligeledes, at D-vitamin også spiller en central rolle i kroppens hormonproduktion og for immunforsvaret.

Antioxidant

Sporstoffet selen hører til naturens kraftigste antioxidanter og har i den henseende stor betydning for, at du holder sygdom stangen. Selvom laksens indhold opgøres i mikrogram, er mængden stor nok til at have direkte indflydelse på din sundhed.


Prøv Børsen Løber i samarbejde med Running26


Børsens ernæringsekspert Martin Kreutzer er fast tilknyttet firmaet Running26 og tilbyder gennem sit eget firma BodyComp foredrag, kurser og individuel vejledning.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Uafhængig formueforvalter har solgt ud af aktier: Kursfald truer forude

Aktiestatus i USA: Netflix får stryg efter regnskab

Golfudstyr går som varmt brød: Vi har endnu ikke mærket de færre golfspillere

Topchefen i Danske Bank vil ikke sige, hvor han ser fejl og mangler: "Men jeg vil godt sige, hvad der karakteriserer en god bank"

Markedet lukker: DSV blev presset i bund efter Panalpina-tal

Fed leder efter nye økonomiske redskaber - hvad gør Powell næste gang renten rammer nul?

Sjældne håndværk: Krisen tog livet af de omrejsende tivolier - men 74-årige Leif Dahlgård tager stadig på marked

Nordeas danske chef: Vi er på vej i en boble - kunder skal ikke betale for lave renter

Vestager stanger milliardbøde ud til amerikansk chipgigant