Laksen er fed og supersund
Foto: Colourbox
Generelt Af ,
Jeg er en stor tilhænger af en dram levertran fra morgenstunden. Personligt nyder jeg dog i endnu større grad at starte både hverdag og weekend med et par skiver røget laks ledsaget af røræg, frugt og grønt.

Således ladet op kan dagen bare komme an.

Laksens helt store trumf, ud over den fortrinlige smag, er indholdet af omega 3-fedtsyrer, som i hundredvis af videnskabelige artikler tilskrives nærmest mirakuløse egenskaber.

En af de dugfriske undersøgelser viser blandt andet, at fiskeolien ikke som andre fedtstoffer stryger direkte ned i fedtdepoterne, men i stedet placerer sig i kroppens milliarder af celler, hvor den gavner deres evne til at rense affaldsstoffer ud og hive næringsstoffer ind.

Læs også om Børsens Løbeklub

Fik færre infektioner


I det konkrete forsøg fik deltagerne et dagligt tilskud DHA, som er en af laksens primære fedtsyrer. Allerede efter to uger kunne forskerne måle en signifikant stigning på 28 pct. DHA i cellemembranerne. Samtidig fandt de færre tegn på inflammation i kroppen på forsøgspersonerne, hvilket underbygger, at omega 3-fedtsyren ikke kun gør cellerne sundere, men virker som kraftig betændelseshæmmer, der understøtter kroppens immunforsvar.

Den funktion er relevant i hverdagen, hvor de anti-inflammatoriske egenskaber blandt andet beskytter dig mod åreforkalkning, men også i træningsmæssig sammenhæng, hvor omega 3-fedt-syrerne mindsker ømhed i led og sener og sandsynligvis også forkorter restitutionstiden.

Nu består laksen jo ikke kun af fedt, som du reelt lige så godt kunne hive fra levertran eller fiskeolietabletter, men også af en stribe andre gode sager, der gør, at den bør have en fast plads på menukortet. Først og fremmest er den rig på protein, der både mætter fortrinligt og understøtter din muskelopbygning efter hård træning.

Laksen giver dig også en masse D-vitamin, selen og flere andre stoffer, der er uundværlige, hvis sundheden skal være i top. Alt i alt er der ikke én god grund til at vrage laksen, men en masse gode grunde til at du målrettet bør gå efter at placere den på spisesedlen.



Prøv Børsen Løber i samarbejde med Running26


Børsens ernæringsekspert Martin Kreutzer er fast tilknyttet firmaet Running26 og tilbyder gennem sit eget firma BodyComp foredrag, kurser og individuel vejledning.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vulkanudbrud lukker to lufthavne på italiensk ferieø

Tivolidirektøren nægter at blive hjemme

Vandretur uden for turistruten i det colombianske højland

Volvo tilbagekalder 503.000 biler efter brand ved motoren

Hedgefond-kongen der shorter den fossile økonomi

Fintech gik ned med 45 medarbejdere - nu forsøger personerne bag igen: "Den største fejl vi begik var at vi voksede for hurtigt"

Regeringen studerer metode til at omgå USA's Iran-sanktioner

Sen forårsfrost koster frugtavlerne kassen

Tiffany-smykker fra en anden verden