Nytårsforsæt - Sådan får du en flad mave
Generelt Af
Væk med et overflødige mavefedt i 2011! Det kan være et oplagt nytårsforsæt - og her er nogle løsningsforslag.

Borsen.dks ernæringsekspert, Martin Kreutzer fra Running26, giver i nedenstående blog en række gode råd, hvis man punktvis vil stramme kroppen op. Maven er et godt sted at starte.

Læs Martin Kreutzers blog og råd her:


Skal jeg kigge tilbage på 2010, var noget af det mest interessante, at standardtalen om at det ikke kan lade sig gøre at punktslanke sig, blev godt og grundigt begravet.

Dermed ikke sagt, at det fremover er muligt at angribe fedtdepoterne punkt for punkt og ved at spise makrel komme dobbelthagen til livs, mens rugbrødet bruges til at trimme ballerne.

Men på det punkt, som langt de fleste af mine klienter er trætte af at vise frem, er det muligt. Efterhånden er der nemlig masser af forskning der viser vejen til, hvordan du kommer mavedellerne til livs.

Effektiviteten af en intelligent indsats testede jeg i efteråret, hvor fem casepersoner i forbindelse med en artikel til Aktiv Træning lagde krop til at gøre alt det rigtige, for at bringe deres skjulte sixpack frem til overfladen.

Uden at afsløre for meget og dermed fjerne spændingsmomentet, når du læser bladene i foråret, så kan jeg allerede nu berette, at det var helt vildt, hvad der blev realiseret!

Forskning viser vejen


Er du kommet ind i det nye år med ambitionen om, at nu skal fedtprocenten have én over nakken, hvorfor så ikke udnytte, at moderne forskning giver os viden og redskaber til at mejsle musklerne ud, som på en græsk heltestatue (strategien virker også for kvinder!)? Herved får du ikke blot præget vægten og æstetikken, men også sundheden, der vakler, når mavefedtet skvulper.

Alt der skal til for at få en fantastisk flad mave er følgende. Tag mig på ordet; mere skal der faktisk ikke til, udover generelt mådehold, når du sætter dig til bords.

Skru ned for alkohol


Næst efter fedt, så er alkohol det spiselige stof, som indeholder flest kalorier. Derfor koster selv en enkelt genstand forholdsvis dyrt.

Hvad værre er, så disponerer alkohol for deponeringen af fedt inde i bughulen. Vores bedste råd er derfor at begrænse indtaget til max 3 genstande om ugen i den periode, hvor du ønsker at komme mavefedtet til livs.

Tæm blodsukkerpåvirkningen


Et blodsukker der overbelastes af kulhydrater skaber en energimæssig konflikt, som får kroppen til at skyde fedtet ned i maven. Undgå dette ved at begrænse dit kulhydratindtag.

Det gælder naturligvis slik og sodavand, men også umiddelbart sunde ting, som havregryn og rugbrød. Et godt mål er max 150 gram kulhydrat om dagen.

Liste: Kulhydrat pr. del


En skive rugbrød: 20 gram
Et glas juice: 25 gram
Et stort æble: 15-20 gram
En banan: 30 gram
En lille portion pasta: 50 gram
En pose vingummi: 70 gram

Find mange flere madvarer på foodcomp.dk

Træk vejret (få bugt med stress)

Udskillelse af stresshormonet kortisol får kroppen til at værne om sine fedtdepoter. Det gør det rigtig svært at slippe af med fedtet. Hertil kommer, at også kamphormonet adrenalin vælter ud i blodet, og her fremmer transporten af overskudsenergi ned i fedtdepoterne.

Et vigtigt skridt hen imod mindre mavefedt er derfor slet og ret at få bugt med kronisk stress i hverdagen.

Skru på fedtknapperne


Giv kroppen det rigtige fedt. Får den det kvitterer den med nedsat sult og er langt mere villig til at give slip på fedtdepoterne. Sørg for, at der dagligt er mindst 3 gram omega-3 fedtsyrer fra valnødder, rapsolie, fed fisk og hørfrø i maden.

Spis også oliven, jordnødder og mandler, der indeholder en del enkeltumættede fedtsyrer, som i forsøg har fremmet reduktionen af mavefedtet. Flet fedtkilderne ind i dagens måltider. Det bremser blodsukkerpåvirkningen, til gavn for mavefedtangrebet.

Rør dig

Ak ja, du slipper ikke. Sløve bananer har svært ved at komme mavefedtet til livs. Så sæt dig et ambitiøst mål om at motionere mindst en time om dagen.

Det kan være alt fra styrketræning til zumba og raske spadsereture. Eller løb, hvis udbyttet pr. minut skal være i top.

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Seniorboliger er et overset guldæg for investorer

Annoncørbetalt
indhold af Koncenton

Forsiden lige nu


3F inviterede Linak-milliardær med til møde om arveafgift: "Vi er enige om, at det er skidt for Danmarks familieejede virksomheder"

Dansk sexlegetøj storsælger i Kina på singles day - en måneds omsætning på en enkelt dag

Advarselssignal: Kæmpe kursmæk til amerikanske børsbabyer

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Driftsdirektør forlader Mærsk med øjeblikkelig virkning

Alibaba slog rekorden - solgte for 257 mia. kr. på Singles' Day

EU-investeringsbank og Vækstfonden i milliardaftale: Vil sende mindre og mellemstore virksomheder ud i verden