Før Fanden får løbesko på
Foto: Scandinavian Stock Photo
Generelt Af
MARATON-BLOG - Direktør Frederik Juul har brudt sine løbevaner. Midt i sneens hærgen er han begyndt at stå op før "Fanden får løbesko på" for at klare træningsprogrammet.

Og det virker stærkt motiverende konstaterer han i sin løbeblog. Frederik Juul træner op til Boston Marathon sammen med Børsen og Gjensidiges løbehold af topledere, der den 18. april skal være maratonklar.

Læs Frederik Juuls nyeste blogindlæg her:

Jeg har en god ven der på en fælles løbetur en sommeraften, fortalte mig om den logik han brugte da han trænede sidste vinter.

"Når jeg er i stand til at komme ud en iskold vinteraften, hvor det er mørkt, blæsende og glat. Tænk så på hvor nemt det bliver at komme ud og løbe når det bliver forår".

Den logik køber jeg, og jeg tænker specielt over det i disse dage, hvor løb i dyb sne automatisk sæter tempoet ned, og sender tankerne mod løb på en blød sandstrand.

For lige at spice strabadserne og udfordingerne lidt op, er jeg begyndt fra tid til anden at løbe om morgenen før jeg tager på arbejde. Det betyder at mit vækkeur ringer ca. 05.50, og mens familien sover, lister jeg så ud på de mørke og sneklædte veje på Frederiksberg. Min træner Bjarke har sagt, at motivationen ofte findes i nye rutiner og nye måder at gøre tingene på. Igen ser det ud til at manden har ret.

Tidligere har jeg kategorisk afvist morgenløb, fordi min krop føltes som gummi når jeg kom ud for tidligt. Men efter nu stædigt at have praktiseret det et stykke tid, er det som om min krop har overgivet sig og accepteret mine tosserier. Nu føles kroppen ikke stort anderledes når jeg løber tidligt om morgenen.

Det giver en fantastisk start på dagen, men der er også andre fordele end selve velværen ved at være oppe før Fanden får løbesko på. Rent logistisk gør det at min lille løbehobby ikke tager tid fra min kone og mine 4 børn. Og selvom jeg normalt løber når de mindste børn er lagt i seng, så er det alligevel en afbrydelse i "familietiden".

På samme måde er det en fornøjelse at kunne sætte et hak i dagens to-do liste, når kl. er lidt i syv og resten af familien vågner. Samvittigheden kan ikke have det bedre når "dagens træning" allerede er klaret FØR dagen overhovedet er begyndt. Flere gange har jeg planlagt morgenløbeturene, fordi jeg har vidst at møder eller aftenarrangementer ville komme i vejen for træningen. Det slipper jeg for at stresse over nu.

Ja, det betyder en times mindre søvn. Men det opvejes til fulde af de mange fordele jeg lige har beskrevet og det siger jeg selvom jeg holder meget af min seng. Og så fjerner det for altid den sidste undskyldning om ikke at have tid til at få trænet, hvis der da stadig er nogen der forfalder til den dårlige undskyldning...

Jeg tror min familie synes det er en god ide med morgenløb. Specielt på en Lille Juleaftens dag, hvor der skal jules hos farmor i eftermiddag, og hvor aftenen står på pyntning af juletræ. Så kan det være lidt malplaceret hvis far pludselig trækker i løbetights hen ad aftenen.

Så ændr rutinerne! Det giver motivation, og efter en morgentur i snestorm, så VED jeg at min ven har ret: Det bliver barnemad at tage løbeskoene på, når vi kommer til april og jeg flyver af sted over den skridsikre asfalt.

Hav en rigtig dejlig jul!

Læs hele Frederiks løbeblog her.

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Venner har vækst på 1000 pct på app-udvikling: Droppede idé om at lave it til køreskoler - og så gik det stærkt

Virksomheder får fem dage til at klage over regeringens forhøjelse af arveafgift: "Det er en urimeligt kort svarfrist"

Markedet lukker: Novo Nordisk sank til bunds på rød dag

Pandora, Ambu og ISS er de mest shortede danske aktier: Her er forklaringen

Dansk fintech i partnerskab med Finlands største bank

Efter et år i skammekrogen: CBS vil igen indgå nye samarbejder med Danske Bank

Svindeldømt erhvervsmand bliver direktør i et af Europas største ejendomsselskaber

Lars Fruergaard: Derfor skyder vi vores langsigtede mål af banen

Kapitalforvalter advarer mod amerikanske superaktier: Så snart usikkerheden rammer, vil den blive indpriset nærmest øjeblikkeligt