Boom i nethandel vil sænke gebyrer
Foto: Scanpix
Generelt Af
Den eksplosive vækst i antallet af køb på nettet får nu den eneste danske indløser af dankortbetalinger, PBS, til at planlægge endnu en nedsættelse af gebyrerne for brugen af dankort på internet.

"I takt med, at volumen stiger, kan vi imødese, at vi på et tidspunkt får mulighed for at sætte prisen ned – måske også før vores omkostninger er dokumenteret dækket," siger pressechef i PBS, Søren Winge.

I dag opkræver PBS et fast startgebyr på 1,45 kr., hver gang der betales med dankort på nettet. Hertil kommer et gebyr på 0,1 pct. af det beløb, der købes varer eller tjenester for.

Hvor meget gebyrerne skal sættes ned – eller hvornår, det sker, ønsker Søren Winge dog ikke at sige noget om.

"Når mængden af transaktioner stiger – så tilsiger det, at vi på et tidspunkt kan komme borgerne i møde med endnu en gebyrnedsættelse. Det er noget, vi hele tiden ser på, men der er ikke truffet nogen endelig beslutning om, hvad der konkret skal ske, og dermed også sagt, at der ikke kommer noget fra os lige på den anden side af årsskiftet," siger Søren Winge.

For halvandet år siden valgte PBS første gang at sætte det faste gebyr ned med 50 øre.

Det skete, selvom Konkurrencestyrelsen i dens årlige januarrapport fastslog, at gebyrerne ikke var for høje i forhold til den omkostning, PBS har til at udvikle, drive og vedligeholde IT-systemerne, som ligger bag.

"Vi har den grundholdning, at vi meget nødigt vil have, at det skal være Konkurrencestyrelsen, der skal gøre, at vi sætter prisen ned. Prisnedsættelsen for halvandet år siden har været med til at gøre, at vi fortsat præsterer omkring 30 pct. vækst om året, og vi kan sagtens forestille os at bruge prisskruen til at stimulere den vækst yderligere," siger pressechefen.

Læs hele artiklen i dagbladet Børsen

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Morten Erik Friis er udstationeret i Saudi-Arabien og oplever benspænd i sin danske bank: "Nu kan jeg pludselig ikke købe flere aktier"

Gomspace efter 70 pct fald: Sådan står vi hvis storkunde svigter

Debat: Den barske sandhed er, at svenskerne i øjeblikket har langt bedre entreprenører

Kriseramt Postnord i bedring – men den danske forretning trækker stadig ned

Boeing suspenderer 2019-forventninger efter flyulykker

Formand for nedrivere vil ikke anke millionbøde i kartelsag: Dommen vælter ikke vores stærke fundament

Hovedsædet i Randers har modtaget et enkelt brev med pulver, trussel og afpresning: Danish Crown har nu indført skrap kontrol ved alle indgange

Bybilen er gået i bakgear på børsen: Vi er en lækkerbidsken i 2021 lover direktøren

SAS-kunder med strejke-angst får lov at booke om gratis