Konservativt bagland giver Bendtsen skatteultimatum
Foto: Scanpix
Generelt Af
Et massivt flertal af konservative kredsformænd bakker op om partileder Bendt Bendtsens kamp for skattelettelser. Samtidig stiller baglandet ultimative krav til Venstre, hvis regeringssamarbejdet efter et valg skal fortsætte.

Hele 75 pct. af de konservative storkreds- og vælgerforeningsformænd siger i en undersøgelse foretaget af borsen.dk, at det er altafgørende, at Bendt Bendtsen får en aftale med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om skattelettelser inden et Folketingsvalg.

19,4 pct. siger nej, mens kun 5,6 pct. svarer ved ikke eller ikke vil svare.

Det viser en undersøgelse som borsen.dk har foretaget, blandt mere end 100 konservative storkreds- og vælgerforeningsformænd.

Stig Risdahl Knudsen, der er medlem af de konservatives hovedbestyrelse, er en af dem, der har svaret ja til, at Bendtsen skal sætte politisk magt bag ønsket om skattelettelser inden et valg.

"Det er afgørende fordi det står i regeringsgrundlaget, og så er det afgørende i forhold til landets økonomiske situation," siger Stig Risdahl Knudsen fra Nordjyllands Storkreds til borsen.dk.

Han er udover medlem af hovedbestyrelsen også medlem af partiets seks mand store forretningsudvalg, som han sidder i sammen med bl.a. Bendt Bendtsen, næstformand Mads Lebech og gruppeformand Helge Adam Møller.

Parat til at droppe Venstre

Undersøgelsen viser endvidere, at det konservative bagland kræver skattelettelser, hvis regeringssamarbejdet med Venstre skal fortsætte efter et Folketingsvalg.

77,8 pct. af kredsformændene svarer ja til spørgsmålet om, at De Konservative skal stille krav om skattelettelser som betingelse for et regeringssamarbejde efter et valg.

"Hvis det ender med, at man fra Venstres side fortsætter med at bruge det meget udefinerbare råderumsbegreb som argument mod skattelettelser, og Venstre ikke vil føre borgerlig politik, så må vi stille konkrete og konstante krav om skattelettelser, når der skal forhandles et nyt regeringsgrundlag," siger Stig Risdahl Knudsen, der har fuld opbakning fra kollegaerne.

Kun 11,1 pct. af kredsformændene mener nemlig ikke, det skal indgå som et krav i et nyt regeringsgrundlag, mens 11,1 pct. svarer ved ikke/vil ikke svare.

Begrænset tålmodighed

Det konservative bagland er dog ikke klar til at bryde regeringssamarbejdet i denne omgang, hvis det ikke lykkes for Bendtsen at gennemtrumfe partiets mærkesag nummer ét inden et folketingsvalg.

54,2 pct. mener ikke, at De Konservative om nødvendigt skal bryde ud af regeringssamarbejdet i denne valgperiode, hvis ikke Bendtsen får garanti for skattelettelser i denne omgang.

25 pct. mener dog, at det er et ultimativt krav, mens 20,8 pct. svarer ved ikke eller ikke vil svare.

I alt 81 ud af 114 personer fra det konservative bagland har deltaget i undersøgelsen, der er udført for borsen.dk.

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


God grund til at tjekke forskudsopgørelsen hvis du har konverteret: "Midt i euforien godt glemme at få det tilrettet"

Aktiechef: "Investorerne svømmer nøgne rundt i en mudret verden"

Topchefer nedtoner frygten for krise i 2020: "Det er der absolut ingen tegn på overhovedet"

Cheføkonom om nye investeringstal: "Jeg tvivler på, at 2020 bliver et boomende investeringsår"

Sådan reagerer finanshuse efter Novo Nordisks kapitalmarkedsdag: Overraskede og skuffede over vækstudsigt for USA

Trump har sendt aktierne på ny rutsjetur: "Retorikken kan være både forvirrende og selvmodsigende"

Brøndby forventer endnu større underskud

NKT-aktie får øretæve efter regnskabsskuffelse og nye forventninger

Flere stempler ind på det dansk arbejdsmarked: Men arbejdsmarkedet kører i et meget lavere tempo