Tryg-boss får en halv million ekstra i lønposen

394658_16_9_large_384.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
22. jan 2020 KL.10:18

Topchefen for forsikringskoncernen Tryg, Morten Hübbe, kan glæde sig over en lønstigning i 2019 på godt og vel en halv million kr.

Morten Hübbes samlede løn steg sidste år til 19,3 mio. kr. inklusive aktiebaseret løn, hvilket er 530.000 kr. mere end i 2018, hvor Tryg-chefen ellers fik en bonus på 600.000 kr. i forbindelse med opkøbet af Alka.

Topchefens grundløn blev i 2019 løftet med 580.000 kr. og pensionsordningen med 145.000 kr. Derudover steg den aktiebaserede løn med godt 400.000 kr., mens frafaldet af Alka-bonussen reducerer den samlede lønfremgang.

I koncernledelsen har driftsdirektør Lars Bonde fået en samlet løn på 9,4 mio. kr. i 2019, mens kommerciel direktør Johan Kirstein Brammer har ligget på 9,0 mio. kr.

Finansdirektør Barbara Plucnar Jensen, som tiltrådte 1. marts 2019, tjente 8,1 mio. kr. omregnet til årsbasis. Det inkluderer en tiltrædelsesbonus på 1 mio. kr.

/ritzau/FINANS