Trods minusrenter på indlån: Virksomhederne sparer 2,6 mia kr på historisk lav rentemarginal

396033_16_9_large_296.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
13. feb 2020 KL.18:26

Minusrenter i Nationalbanken gør ondt på bankernes indtjening, men lavere renter på udlån rammer endnu hårdere, viser en ny analyse fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, der ser på virksomhedernes renteudgifter til bankerne.

Siden 2014 har Nationalbankens indskudsbevisrente været i minus, og selv om privatkunderne først de seneste måneder er begyndt at betale for indlån i bankerne, har gennemsnitsrenten på de penge, virksomhederne har sat i banken, været negativ siden 2017.

Men mens den gennemsnitlige indlånsrente har flyttet sig fra plus 0,3 pct. til minus 0,3 pct. er renten på selskabernes lån braget ned fra 3,7 pct. til 2,2 pct., viser tal fra Nationalbanken. Dermed er rentemarginalen, der er forskellen mellem bankernes udlåns- og indlånsrenter, faldet til 2,5, da 2019 sluttede, fra 3,4, da 2014 begyndte.

”Rentemarginalen er nu så lav, som vi har set i nyere tid. Den er nu på niveau med, hvad vi så, da det gik aller stærkest under optakten til finanskrisen, hvor der var en enorm kreditgivning og intensiv konkurrence mellem bankerne. Det er også der, hvor man vil forvente, at rengemarginalen bliver klemt,” siger cheføkonom i Finans Danmark, Niels Arne Dam.

Samme rentemarginal som før finanskrisen

”Det vi oplever nu, hvor vi slet ikke har samme vækst i kreditgivningen, som vi havde i nullerne, der har vi faktisk samme rentemarginal, som vi havde dengang. Så efter historiske standarder er det en lav rentemarginal, vi har nu,” fortsætter Niels Arne Dam.

Ifølge Finans Danmarks beregninger betyder det i runde tal, at virksomhedernes renteindtægter fra indlån er faldet fra et plus på 700 mio. kr. til et minus på 600 mio. kr., mens de betaler 3,9 mia. kr. mindre i renter på deres gæld årligt, end de ville have gjort på deres nuværende lån, hvis udlånsrenterne ikke var faldet.

Dermed havde virksomhederne, ifølge Finans Danmark, renteudgifter i 2019 der var 2,6 mia. kr. lavere end i 2014. Penge som bankerne ikke tjener trods et stigende forretningsomfang på både ind- og udlån.

Langt opsving, lav kreditvækst

Historisk har væksten i bankernes udlån ligget højere end den økonomiske vækst i samfundet under opsving. Trods et historisk langt opsving og lige så historisk lave renter og låneomkostninger har virksomhederne kun øget deres lån i bankerne med 7 pct. i perioden til 345 mia. kr. Samtidig er indlånet steget næsten 40 pct. til 330 mia. kr., viser tal fra Nationalbankens statistikbank.

"Vi er inde i et af de længste opsving, og alligevel har stigningen i kreditgivningen været meget moderat i forhold til, hvad vi normalt ville forvente under sådan et opsving. Det afspejler, at i store dele af det private erhvervsliv har man holdt mere igen med investeringerne, end hvad vi er vant til under opsving,” siger Niels Arne Dam.

Ifølge cheføkonomen kan en forklaring være, at virksomhederne er blevet mere forsigtige efter finanskrisen. Geopolitiske og makroøkonomiske kriser har også stået i kø siden 2014, som Finans Danmark har brugt som udgangspunkt for sin beregning, og det kan også have fået virksomhederne til at holde igen med investeringerne, da de er afhængige af globale værdikæder, påpeger Niels Arne Dam.

Nye realkreditlån for 153 mia kr

Endelig har erhvervslivet for alvor taget for sig af realkreditlån siden finanskrisen. Alene fra 2014 til 2019 er ikke-finansielle selskabers realkreditlån vokset med 153 mia. kr. til 802 mia. kr., mens den gennemsnitlige rente på virksomhedernes realkreditlån er faldet til 1,18 pct, inklusiv bidragssats mod 2,38 pct. i januar 2014.

Det er sket i takt med, at virksomhederne i stigende grad har valgt at belåne fysiske aktiver med realkreditlån i stedet for banklån for at opnå endnu større rentebesparelser, og det har langt et endnu hårdere pres på bankernes renteindtægter og marginaler.

"Det er bare endnu et element, når vi taler om rentemarginaler. For selv om vi har haft stigende aktivpriser, har virksomhederne kunnet finansiere mere med realkredit, og det har helt sikkert flyttet lån over, der tidligere lå som banklån,” siger Niels Arne Dam.

Solide virksomheder

Ifølge Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse har det stigende realkreditudlån til virksomheder altså reduceret appetitten på banklån, mens man fra bankens hovedsæde på Havnegade i København tidligere har advaret om, at konkurrencen om erhvervskunderne fortsat er skarp trods den lave vækst i udlånet.

Dansk Industri ser løbende på medlemsvirksomhedernes lånemuligheder, og den seneste undersøgelse, der bygger på feedback fra erhvervsorganisationens virksomhedspanel, viste at to ud af tre private virksomheder synes godt eller meget godt om lånemulighederne i december 2019.

Dermed er andelen af virksomheder, der er positive overfor kreditmulighederne faldet en smule i forhold til tidligere i 2019, men det er fortsat specielt de større virksomheder med over 100 ansatte, der har en lille konkursrisiko, som synes om kreditmulighederne. Mens det kun er knap halvdelen af virksomheder med 20 eller færre ansatte, der er tilfredse med adgangen til gældsfinansiering.

"Virksomheder med en større balance, højere afkast på aktiver og høj egen opsparing, synes de har nemmere ved at låne til en fornuftig pris. Større virksomheder med en mindre risiko for konkurs synes, de har nemmere ved at låne, hvilket ikke er overraskende," skrev DI i analysen, og det synspunkt lægger Finans Danmark sig opad:

”Vores klare indtryk er, at der er en klar sammenhæng mellem, at de virksomheder, der har en ordentlig lønsomhed og soliditet, de siger også, at de har nem adgang til finansiering. Jeg har dog ikke belæg for at sige, hvor meget det påvirker det samlede resultat,” siger Niels Arne Dam.