Succesfuld intranet-startup takker nej til ekstern kapital

377004_16_9_large_764.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
01. mar 2019 KL.17:02
Det aarhusianske firma Colibo, som sælger intranetløsninger, klarer sig så godt, at selskabet indtil videre har sagt pænt nej tak til penge udefra.

Ifølge Colibos marketingdirektør, Jesper Lykkegaard Halliday har Colibo i løbet af deres to år på bagen, slået hul på det offentlige marked, og har rundet salg til 20 kommuner.

Blandt andet på hjemmebane i Aarhus har man gang i salget, da 37.000 medarbejdere i Aarhus Kommune benytter Colibos intranetløsning. DR er blandt kunderne og Colibo har også slået hul på den private sektor, og firmaer som eksempelvis Comwell har også store dele af infrastrukturen bygget på Colibo.

I udlandet har Colibo også fået en god åbning, og har bl.a. fået fat i salget til en række norske kommuner.

Alt i alt mener Jesper Lykkegaard Halliday, at Colibo er sluppet godt ud af “deres egen lille andedam” og har fået en indgang på alle markeder, i og udenfor Danmark.

Blik stift rettet mod bæredygtig vækst

Siden stiftelsen i 2016 har selskabet haft øjnene fast rettet mod en bæredygtig vækst og har i det seneste regnskab vist en fremgang i omsætningen på 80 pct. Og en forbedring af bundlinjen på 60 pct.

“Hvis jeg skulle reagere på alle de henvendelser, som vi får fra internationale investorer, acceleratorforløb, tech-iværksætter konkurrencer m.v., så kunne jeg ikke lave andet. Vi har for travlt med at bygge en verdensklasse virksomhed, så hvis en investor vil i kontakt med mig, må han gå gennem min bestyrelsesformand” fortæller stifter og adm. direktør hos Colibo, Mogens Sejer Iversen.

Mange startups fokuserer ifølge Mogens Sejer Iversen på at lave den lille dims, som kan løse et snævert problem, og som hurtigt kan skaleres globalt – men desværre også hurtigt kan erstattes af nye små dimser.

“Vi har en unik langsigtet strategi for, hvordan vores produkt hen over de næste ti år kommer til at spille en ekstrem forretningskritisk rolle i organisationer globalt, og skal man som venturefond sidde med ved bordet i den rejse, skal man være villig til at udvise den fornødne tålmodighed og determination – til gengæld vil gevinsten blive forholdsmæssig lige så stor," spår Mogens Sejer Iversen.

Modtog penge i begyndelsen

Colibo har faktisk modtaget penge udefra. Det var i opstartsfasen, hvor Vækstfonden og en række københavnske business angels skød et tocifret millionbeløb i virksomheden.

Stig Hølledig, der tidligere var med på Sitecore-eventyret, som siden har udviklet sig til en såkaldt "unicorn" i milliarddollar-klassen, var blandt de tidlige investorer.

“Med Sitecore oplevede vi, at tålmodig fastholdelse af strategi, kombineret med skabelsen af et komplekst produkt i verdensklasse kan være en, nogle gange overset, vej mod skabelsen af de allerstærkeste virksomheder. Den samme plan følger Colibo” siger investor og business angel Stig Hølledig.

Tabte ikke på konkurs i Top-Toy

Legetøjsgiganten Top-Toy, som lige er gået konkurs, benyttede også Colibo. Men selvom Top-Toy gik konkurs og blev den første og indtil videre sidste kunde som Colibo har mistet, tabte de stadig ingen penge på konkursen.

Colibos intranet er nemlig et abonnement pr. medarbejder, så Top-Toy havde betalt, og Colibi mistede bare en potentiel kunde, som de kunne have tjent på i fremtiden.

Top-Toy blev nødsaget til at opsige kontrakten med Colibo før tid, og af denne grund gik Colibo glip af en masse penge.

Colibo har 16 ansatte og Jesper Lykkegaard Halliday fortæller, at der maksimalt kommer fem flere til i år, grundet, at man bare vil vokse organisk.