Statsrevisorer i hård kritik af tre ministerier og politiets hvidvaskindsats

394845_16_9_large_479.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
24. jan 2020 KL.13:03

Opdateret 13:20 - Statsrevisorerne har nu læst Rigsrevisionens undersøgelse af de danske myndigheders indsats mod hvidvask og udtaler på den baggrund kritik af både en række ministerier og politiet.

"Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at Erhvervsministeriets, Skatteministeriets og særligt Justitsministeriets indsats ikke effektivt har levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af terrorisme," skriver de i en kommentar på statsrevisorernes hjemmeside.

Statsrevisorerne kritiserer konkret de tre ministerier for ikke effektivt at have understøttet bl.a. de danske banker i "i deres arbejde med at opdage og underrette om mistænkelige transaktioner."

Særligt Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) kritiseres. Det har "ikke i tilstrækkelig grad har nyttiggjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndigheder – på trods af at sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at udarbejde flere efterforskningsoplæg."

Samtidig kritiseres resten af SØIK, politiet og PET, fordi myndighederne "ikke i tilfredsstillende grad har givet Hvidvasksekretariatet feedback om, hvad de videresendte underretninger er blevet anvendt til."

Det har ifølge statsrevisorerne gjort det vanskeligt for Hvidvasksekretariatet at give de bankerne og de andre underretningspligtige virksomheder "en fuldstændig tilbagemelding om sagernes status, ligesom Finanstilsynet ikke har kunnet udarbejde en fuldstændig statistik til Europa-Kommissionen."

Der er tale om såkaldt "skarp kritik", der er den næsthårdeste kritik, som statsrevisorerne kan udtale.

Nølede med risikovurderinger

Kritikken bygger blandt andet på, at de nationale risikovurderinger blev udarbejdet for sent.

Hvidvasksekretariatets vurdering af hvidvaskrisikoen var først klar i 2019, mens PET's vurdering af risikoen for terrorfinansiering først bliver klar i 2020.

Risikovurderingerne blev allerede i 2017 kritiseret for ikke at leve op til internationale standarder.

Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kontrollerede kun 3 pct.

Kritikken af myndighedernes indsats bygger desuden på, at "ingen af tilsynsmyndighederne har udvalgt virksomheder til kontrol ud fra en systematisk risikovurdering."

"Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har i perioden 2016-2018 kun kontrolleret 3 pct. af de forpligtede virksomheder, som de skal føre tilsyn med, mens Spillemyndigheden har kontrolleret 25 pct. af spiludbyderne," skriver statsrevisorerne.

For simpel sortering af underretninger

Hvidvasksekretariatet får kritik for at have brugt en for simpel model til at screene de indkommende underretninger.

"Hvidvasksekretariatets model til screening af underretninger er for simpel og sikrer ikke, at de mest risikofyldte underretninger udtages til gennemgang," skriver statsrevisorerne.

Samtidig udnyttede de ikke, at de havde overblikket over indberetningerne.

"Hvidvasksekretariatets analysearbejde og unikke adgang til at se på tværs af underretningerne har kun i begrænset omfang tilført værdi til sekretariatets videregivelser," skriver statsrevisorerne.

Konkret har Hvidvasksekretariatet af egen drift kun udarbejdet tre oplæg til efterforskning på tre år.

"Sekretariatet har afholdt sig fra at udarbejde flere, angiveligt fordi politikredsene af resursemæssige årsager ikke ønskede at modtage dem," skriver statsrevisorerne.

Ikke styr på videresendte underretninger

Det er desuden uvist, hvad der er sket med en væsentlig andel af alle de underretninger, der er sendt videre til politikredsene og PET.

"SØIK og Skatteforvaltningen kan for perioden 2016-2018 stort set opgøre, hvordan videregivne underretninger er blevet brugt, mens politiet kan redegøre for 78 pct., og PET ikke kan opgøre det," skriver Statsrevisorerne.