SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Finans

Rapport: Derfor skal ejerne have mere magt i bankerne

null

Står det til det såkaldte Rangvid-udvalg, skal der renses godt og grundigt ud i alle de forhold, der begrænser aktionærernes reelle magt i de danske banker.

"Ejer- og stemmeretsbegrænsninger i en lang række pengeinstitutter kan have holdt storaktionærer, der ville stille krav om professionel ledelse, væk fra institutterne," fremgår det af udvalgets rapport, som blev offentliggjort i går.

Udvalget klarlægger i rapporten årsagerne til finanskrisens hærgen i Danmark.

"Det kan ikke udelukkes, at disse begrænsninger har medvirket til, at flere af disse institutter er blevet nødlidende," lyder en af konklusionerne i relation til aktionærernes begrænsede magt."

Læs også:
Slet begrænsningen


Udvalget kommer med anbefalinger, der skal forhindre lignende scenarier i fremtiden. Et af dem er at slettet stemmeretsbegrænsningerne, som sætter et loft over, hvor stor en stemmevægt enkelt aktionærer har på generalforsamlingerne uanset hvor stor den reelle ejerandel er.

"Stemmeretsbegrænsninger kan have den effekt, at de beskytter en bestyrelse i et institut, som ellers ville kunne blive afsat af ejerne, og kan vanskeliggøre de nødvendige indskud af ansvarlige kapital i instituttet
fra ejere, der ønsker indflydelse i overensstemmelse med indskuddets størrelse," står der i rapporten.

En rapport viste i 2009, at over der i over 80 pct. af pengeinstitutterne var lagt loft over, aktionærernes indflydelse. Siden har en række banker dog fjernet loftet. Det er blandt andet sket i Vordingborg Bank, hvor storaktionærerne tidligere i år gjorde oprør mod deres begrænsede magtbeføjelser.

Læs også: Nu får storaktionærer magten i Vordingborg Bank 

De fleste steder er loftet lagt, så aktionærer ikke kan stemme med mere end 0,05 pct. af den samlede aktiekapital. 

Kan ikke udøve indflydelse


Problemet er, ifølge udvalget med CBS-professor Jesper Rangvid i front, at bankerne ganske enkelt ikke kan leve op til kravene i forhold til god selskabsledelse, når ejerne ikke kan udøve fuld indflydelse.

"Udvalget anbefaler derfor en ophævelse af den lovbestemte stemmeretsbegrænsning i spare- og andelskasser kombineret med indførelse af en lovbestemt pligt til at afgive overtagelsestilbud til ejere af kapital i en spare- eller andelskasse, hvis en enkelt ejer af kapital får flertallet af stemmerne og dermed en kontrollerende indflydelse," lyder anbefalingen.

 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

BØRSEN

Selvstændig

Podcast