På otte dage har Rasmus Werner Nielsen fået to direktørtitler i Alm Brand

390921_16_9_large_678.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
08. nov 2019 KL.15:16
Fra den ene dag til den anden – fra den ene uge til den anden, har Rasmus Werner Nielsen fået to nye titler i den finansielle koncern Alm. Brand.

For otte dage siden blev han konstitueret adm. direktør, mens han fredag har fået titlen som konstitueret direktør for Alm. Brand Forsikring, som er det ene af tre forretningsben i koncernen.

“Jesper og jeg har jo siddet sammen i ledelsen af koncernen lige siden, jeg kom for to et halvt år siden. Så jeg tænker, at den post kan jeg godt tage som konstitueret, indtil vi har fundet en ny,” siger Rasmus Werner Nielsen, efter at Jesper Mørch Sørensen efter 15 år som ansat i koncernen har valgt at gå på pension.

Rasmus Werner Nielsne forklarer, at det kom som en overraskelse, at forsikringsdirektøren har valgt at gå på pension nu.

Hvad betyder det for Alm. Brand, at der mangler to ledende personer?

“Jeg har jo rollen som adm. direktør lige nu og varetager den, som om jeg er siddende adm. direktør. Det ligger i jobbeskrivelsen, og så må vi se, hvad der sker sidenhen. Den anden post skal jeg også varetage. Det er jo et datterselskab, og vi har jo en stribe af gode forretningsområdedirektører nedenunder, som til daglig kører forretningen. Det, er jeg sikker på, nok skal lykkes,” siger han.

Det kommer kort efter, at Søren Boe Mortensen, og der står i meddelelsen, at han havde et godt forhold til Søren Boe. Hvad tænker du om, at han stopper, lige efter at Søren Boe er stoppet?

“Når vi skriver, at de havde et godt forhold, så er det fordi, de har arbejdet sammen i rigtigt mange år. Jesper fylder jo 61 på mandag, og jeg ved, at han i et stykke tid har tænkt over, hvornår pension kunne være på sin plads. Som jeg forstår det, har han truffet beslutningen, at det var et passende tidspunkt nu, når der kommer nye øjne til.”

I forhold til strategien, så er det vel stadig den samme. Så hvorfor nu?

“Vores strategi er uforandret, som I også har skrevet. Vi har jo sat pres på organisation på at kigge mere på udvikling, vækst og indtjening. Der er det klart, at der vil jeg sætte et arbejde i gang nu med at kigge ind i de områder. Både forsikringsvækst, men også bankaktiviteter og omkostninger generelt. Men jeg kan jo ikke vide, hvad Jesper har tænkt."

Han forlader det lige efter Søren Boe, og det er dig, der har tøjlerne lige nu. Hvad tænker du om det?

“Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at Jesper forlader os, for han har siddet her rigtig, rigtig længe. Han har en enorm viden – en enorm forsikringsteknisk viden og viden om forretningen. Så det er da ærgerligt. Men jeg synes da også, at man må respektere det, når en mand, der har været her så længe, har truffet en beslutning om at gå på pension.”

Det er den samme strategi med tre ben. Men der er en meget lav egenkapitalforrentning i banken og en høj omkostningspct. Hvor vigtig er banken?


“Mine udtalelser er de samme, som de var tidligere på ugen. Banken er en del af vores fremtidige strategi, og arbejdet i de næste par måneder skal selvfølgelig handle om at gøre den endnu mere rentabel, og det gør vi ved at kigge på strukturerer, priser og produkter.”

Man kan jo sige, at en måde at komme ud af det på, det er jo at sælge den fra?

“Ja, men det svarede vi på senere på ugen, at det ligger i vores strategi.”

Tidligere på ugen lød det fra Rasmus Werner Nielsen overfor Børsen:

“Om vi har fået et bud, kan jeg ikke udtale mig om. Men vi driver rent faktisk en bank, der er attraktiv. Når den er attraktiv for andre, så er den også attraktiv for os selv,” siger han og understreger, at det inden for bankens strategi er en god idé at beholde banken.