Nyt netværk vil kæmpe for mere magt i medlemsejede finansvirksomheder

322650_16_9_large_430.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
08. apr 2016 KL.10:50

Medlemsejede finansvirksomheder som Nykredit, Tryghedsgruppen, MP Pension og Foreningen NLP har oplevet en markant stigning i aktivitetsniveauet blandt medlemmerne det seneste år.

I kulisserne har Demokratisk Erhvervsnetværk arbejdet, og næste tirsdag slår netværket for tillidsvalgte i såkaldt demokratiske virksomheder dørene op under et arrangement i København.

Foreningen skal sikre, at medlemmernes kollektive interesser varetages, oplyser Demokratisk Erhvervsnetværk i invitiationen.

”I disse dage kritiserer vi med rette de banker, der har bidraget til den internationale skandale panamapapirerne afslørede for os. Vi stiller krav til politikere og privatejede banker, men glemmer at en stor del af Danmarks formuer og virksomheder er styret af os selv. Gennem dem burde vi kunne sikre, at erhvervslivet også bidrager til fælleskassen,” siger talsmand Magnus Skovrind Pedersen i en kommentar.

Kamp i Tryghedsgruppen

Planen er at afholde netværksseminarer, samt hjælpe til for "at udbrede debatten om den demokratiske indflydelse, bl.a. ved valg og dialog med virksomhederne".

Demokratisk Erhvervsnetværk henviser selv til Trygedsgruppen som en success, hvor en række repræsentanter har arbejdet for at sikre Trygfonden årlige bevillinger.

“Arbejdet har båret frugt efter mange års strid med en gruppe repræsentanter, der ønskede at lukke Tryghedsgruppen. I dag er Trygfondens udlodninger sikret i Tryghedsgruppens vedtægter og en opløsning gjort stort set umulig,” siger Magnus Skovrind Pedersen.