ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ny model skiller de dårligste banker fra

Online-regnskabsselskaberne

Billy og Dinero er blandt de første til at bruge EU-regler om Open Banking til at forbedre tilbuddene til kunderne

Den gradvise indfasning af nye muligheder for at tilgå kunders konti for både at give et overblik og igangsætte betalinger kan være starten på slutningen for de banker, der ikke kommer ordentlig med.

De langsomme banker kan ikke længere satse på, at de hurtige trækker dem

med

Kristian Thure Sørensen fra rådgivningsvirksomheden Norfico, om open banking

Den nye forretningsmodel, der åbner sig med open banking i EU, hvor regnskabsselskaber, revisorer, andre banker og lignende kan give dig overblik over din økonomi, trække på din konto og gøre livet lettere for dig i hverdagen, har en indbygget risiko for nogle banker. De risikerer at miste det tætte forhold til deres kunder, når kunderne kan gå andre steder hen.

Det mener Kristian Thure Sørensen, partner i rådgivningsvirksomheden Norfico, og fastslår, at open banking bliver en stor udfordring for mange banker i Europa.

Bankerne har i generationer selv kunnet bestemme udviklingstempoet, men den går ikke længere. Og sektorsamarbejdet, som vi i udstrakt grad også kender fra Danmark via f.eks. BEC, SDC og Bankdata, der historisk har gjort forskellene på bankerne mindre, kan ikke længere beskytte de langsomste. ​

Kan blive hægtet af

“De langsomme banker kan ikke længere satse på, at de hurtige trækker dem med i regi af sektorsamarbejde, så disse vil helt klart risikere at blive hægtet af,” fastslår Kristian Thure Sørensen.

Dynamikken er med andre ord fundamentalt ændret. Bankerne har ikke længere eneret på f.eks. at udstede firmakreditkort. Nu kan internationale aktører som Pleo tilbyde det samme smartere og billigere. Desuden er forbrugerne blevet langt mere bevidste og kritiske til bankernes produkter.

Det har ikke noget med størrelse at gøre, påpeger Kristian Thure Sørensen:​

“En hurtigtarbejdende mindre bank med strategien på plads vil netop kunne udnytte nogle af open banking-mulighederne og koble sig op på infrastruktur fra eksempelvis store internationale banker eller gå i partnerskaber med innovative fintechs og dermed tilbyde differentierende services til forbrugerne,” siger Kristian Thure Sørensen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis