Norwegian sælger alle aktier i bankforretning til Sampo og Nordic Capital

386231_16_9_large_924.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
19. aug 2019 KL. 9:12

Luftfartsselskabet Norwegian vil sælge alle sine aktier i Norwegian Bank til Nordens største forsikringskoncern Sampo og den svenske kapitalfond Nordic Capital.

Det fremgår af en meddelelse mandag.

Salget er opdelt i to trancher, hvor Norwegian sælger 9,97 pct. af aktierne i banken, hvis fulde navn er  Norwegian Finans Holding, til de to købere, mens de resterende 7,5 pct. først handles, når og hvis myndighederne godkender handlen.

Flyselskabet sælger sine aktier i banken for at fokusere på sin egen drift og øge lønsomheden, fremgår det. Handlen vil, når den er fuldt gennemført, løfte Norwegians egenkapital med 196 mio. kr. i forhold til egenkapitalen ved slutningen af 2. kvartal.