Medie: Myndigheder graver dybere i Deutsche Banks rolle i hvidvasksag

392149_16_9_large_272.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
02. dec 2019 KL. 8:50

Det amerikanske justitsministerium har i de seneste uger optrappet sine undersøgelser af Deutsche Banks rolle i Danske Banks hvidvasksag, siger fire kilder tæt på sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Deutsche Bank afviser, at der skulle være sket en udvikling i sagen.

En af kilderne fortæller til mediet, at de amerikanske myndigheders seneste undersøgelse går på, hvorvidt Deutsche Bank har hjulpet til med at flytte "beskidte penge" fra Danske Bank til USA. Hvis myndighederne finder beviser for det, kan det lede til høje bødestraffe.

Ifølge Reuters' kilder har de amerikanske myndigheder arbejdet tæt sammen med estiske anklagere gennem det seneste år, og senest skulle amerikanerne angiveligt også have indledt et samarbejde med anklagemyndigheden i Frankfurt om Deutsche Banks rolle i forhold til at behandle betalinger fra Danske Bank.

Mandag morgen afviser Deutsche Bank kendskab til sagen.

"Der er ikke nogen ny indsigt i undersøgelserne vedrørende Danske og Regula (datterselskab, red.), ej heller er vi vidende om en udvidelse af undersøgelserne," siger Deutsche Bank i en udtalelse ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS