Leder: Banker = sorteper

Finans
Eksklusivt for kunder
17. okt 2011 KL. 6:07
LEDER - Bankerne er blevet vor tids sorteper. Og det er let at gøre bankerne til skurk efter Lehmann Brothers’ uvederhæftige bankdrift, de svimlende bonusser, der udbetales på Wall Street i New York og The City i London, og herhjemme, når man ser en række bankers lemfældige spekulation i ejendomme.

Helt fair, at der er hård kritik. Mange mennesker har mistet deres job, deres opsparing, deres hus eller deres virksomhed, fordi de havde engageret sig med en dårligt drevet bank.

Men i denne weekend er kritikken af bankerne gået for langt. Bankernes troværdighed er helt åbenlyst blevet skadet så afgørende af finanskrisen, at de er blevet et let offer for både aktivister og politikere.

Weekenden bød på antibankdemonstrationer i 951 byer fordelt på 82 lande, inklusive 1000 fremmødte på Rådhuspladsen i København. Bevægelsen begyndte den 15. maj i Madrid, men har siden spredt sig og er nu bedst kendt under betegnelsen “Occupy Wall Street.” Den direkte modstander er bankerne, og slagordene lyder: “Vi vil ikke betale for krisen!”

De 20 rigeste landes finansministre var samtidig samlet i G20-regi, og her har man også set sig sur på bankerne. Ifølge Wall Street Journal skal private investorer, som har græske obligationer, og det er især banker, ikke kun acceptere en værdiforringelse på 21 pct. som aftalt i sommer. Kreditorerne står til en nedskrivning på 40-60 pct., når Frankrig og Tyskland får deres plan igennem EU-systemet.

Dernæst vil de samme europæiske regeringer kræve medejerskab af de banker, som destabiliseres på baggrund af tabene på de græske papirer.

Det er besynderligt, at alle vil hive penge ud af de kriseramte banker netop nu. Topdirektører og traders trækker bonusser ud, politikerne påfører bankerne tab, som skyldes ustyrlig offentlig gæld, og imens vælter skældsordene ind over branchen.

Var det ikke både nemmere og mere retfærdigt, hvis alle tog ansvar for deres egen del af problemerne. Hvis bankerne holdt igen med lønforhøjelser og bonusordninger, så de afspejlede indtjeningen i butikken. Hvis politikerne tog ansvar for staternes overforbrug og satte tæring efter næring.

Og hvis lønmodtagerne lod lønninger stå mål med værdien af deres arbejde i en globaliseret verden, og hvis denne verdens modtagere af overførselsindkomster dæmpede forventningerne til, hvor meget andre skal betale for deres forsørgelse.

Det fælles angreb på bankerne risikerer at bringe økonomien ind i en negativ spiral. Logikken er ganske simpel. Forsigtige banker med få penge låner mindre ud, og så går økonomien i stå. Derfor vil yderligere regulering, sikkerhedsstillelse, EU-forslag om en skat på finansielle transaktioner, trusler om statsligt medejerskab og tvungne tab på græske obligationer være gift for det opsving, vi alle venter på.

Pas nu på, kære politikere. Herhjemme har den nye SRSF-regering indset, at en ny bankskat var den forkerte medicin til en økonomi, der stadig samler sig oven på finanskrisen. Godt set, og tak for det. EU’s stats- og regeringschefer må finde samme klarsyn.

Grækenland er epicenter i den nuværende økonomiske uro i verden, og det er de 17 euroregeringers opgave at få styr på den. Sådan lød kravet med rette fra G20-mødet i weekenden. Når EU-landene mødes til topmøde den 23. oktober, skal der foreligge en aftale, som én gang for alle stopper usikkerheden omkring Grækenland og giver ro omkring værdien af europæiske statsobligationer.

Grækenland bør bære den største byrde, og resten bør falde på de andre eurolande, som lukkede Grækenland om bord i samarbejdet. Det er et politisk ansvar, ikke bankernes.