Kryptovaluta fra centralbankerne får skub af ECB-direktør: Vil minimere risiko med trindelt model

387877_16_9_large_986.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
17. sep 2019 KL.15:12

Imens en stor del af verdens centralbanker undersøger mulighederne for at udstede digital valuta, er holdningen til den type tiltag i øst og vest blandt verdens regeringer og finansielle institutioner.

En af de største bekymringer er, at man ved at udstede digital valuta, som privatpersoner kan bruge, sætter banker i en sårbar situation, fordi befolkningen i krisetider kan være tilbøjelige til at tømme bankerne for traditionel valuta. Og hvis muligheden er der, sætte pengene i centralbanken som digital valuta.

Den udfordring er der nu et løsningsforslag på fra nyligt udnævnt generaldirektør for markedsinfrastruktur og betalinger i Den Europæiske Centralbank (ECB), Ulrich Bindseil, der har udgivet en rapport, som i sin konklusion ser overvejende positivt på krypto- eller digital valuta udstedt af centralbankerne selv.

Han mener, at hvis centralbankerne udsteder en digital valuta, så kan de styre efterspørgslen og mængden af den digitale valuta gennem en trindeling af renten på denne.

Det kan nemlig gøre det uattraktivt at have for store beløb stående i den digitale valuta, ved at straffe indskud over en bestemt beløbsgrænse med negative renter. På den måde kan centralbankerne forhindre, at bankernes kasse bliver tømt under en potentiel krise, fordi det stadig vil give en bedre rente at have sin opsparing stående i traditionel valuta hos bankerne.

Nationalbanken afvisende over for digitale kroner

Danmarks Nationalbank har også undersøgt muligheden for at skabe et rent digitalt alternativ til kronen, men som det står til nu, er det ikke noget Nationalbanken vil røre med en ildtang.

Der er “ingen klare gevinster”, det “forhindrer ikke hvidvask” samtidig med at det er “dyrt og usikkert”, skriver Nationalbanken på sin hjemmeside.

I 2017 offentliggjorde Nationalbanken en analyse af, hvilke effekter centralbankudstedt digital valuta kan have på ��konomien. Her var konklusionen negativ over for muligheden, og den linje har været holdt af Nationalbank siden.

“Digitale centralbankpenge ville fundamentalt ændre Nationalbankens rolle i det finansielle system og gøre Nationalbanken til en direkte konkurrent til de private banker. Introduktionen ville desuden skabe risici for finansiel ustabilitet, f.eks. ved at øge risikoen for systemiske bank runs,” skriver Nationalbanken i analysen.

Flere centralbanker er i de sidste måneder kommet med positive udtalelser om muligheden for at udstede digital valuta, og nu har ECB to gange på fire måneder haft en medarbejder til at nævne fordele ved tiltaget i pressen.

Onsdag holder Nationalbanken pressemøde, hvor kommende finansielle og monetære tendenser bliver diskuteret.

Skal fungere som foliorammen

Ulrich Bindseils løsningsforslag minder meget om den måde, Nationalbanken kontrollerer sine indskud fra danske banker, hvor foliorammen tillader bankerne indeståender til en vis grænse med nulrente, og alt derover i øjeblikket bliver forrentet negativt.

I Ulrich Bindseils eksempel skal en centralbank, der udsteder en digital valuta på samme måde lægge et loft, hvor den digitale valuta kan stå til en rente, der er tilsvarende den traditionelle valuta.

Det kan i hans eksempel sættes til en værdi af 3000 euro, eller 22.400 kr, hvilket svarer til i alt 1 billion euro, eller 7,46 billion kr., hvis muligheden tilfalder samtlige 340 mio. EU-borgere. En mængde der er mindre end værdien af fysiske pengesedler, der cirkulerer i EU-lande nu.

Alle indskud af digital valuta over den specificerede grænse skal belønnes eller straffes med en rente, der gør det uattraktivt at have sine midler stående i den digitale valuta frem for i den traditionelle valuta. På den måde undgår man skrækscenariet, hvor kunderne tømmer deres banker, skriver Ulrich Bindseil.

I takt med at antallet af pengesedler i cirkulationen bliver mindre, kan centralbankerne hæve 'foliorammerne' på de digitale valuta, så der bliver et langvarigt og stabilt skifte mod at have indeståender i de nye valuta, uden der lægges for hårdt tryk på pengeinstitutterne.

Centralbankerne flokkes om computeren

ECB er bestemt ikke den første toneangivende finansinstitution, der taler i lyse vendinger om at rykke en del af centralbankernes valuta ud af fysiske tegnebøger og ind i cyberspace.

Den kinesiske centralbank har de seneste fem år arbejdet på at bygge sin egen digitale valuta, og landet har flere gange i 2019 talt om, at en regulær udstedelse snart er på vej.

Den svenske centralbank, Riksbanken, har siden 2017 udgivet to rapporter, der nærmere undersøger trusler og muligheder ved at sætte en digital centralbanksvaluta i søen. Projektet hedder E-krona, og den nyeste rapport fra 2018 opfordrer Riksbanken til at starte et testprogram for at finde en fungerende løsning på at udstede sin egen digitale valuta.

Bank of International Settlements, udgav i starten af 2019 en undersøgelse, der diskuterede, hvordan verdens centralbanker arbejder med at udvikle digitale valutaer.

Ud af 63 centralbanker, der svarede i undersøgelsen, er omkring 70 pct. aktivt i gang med at undersøge mulighederne for at udstede sine egne digitale valuta.

Fem af centralbankerne er i gang med at køre pilotprojekter på digital valuta.