Finanstilsynet: Engangsgevinster kan ikke længere redde bankerne fra de negative renter

394908_16_9_large_804.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
26. jan 2020 KL.17:37

De danske bankers resultater kan for 2019 i høj grad læne sig opad engangsgevinster. Men den tid sluttede med årsskiftet, lyder det fra vicedirektør i Finanstilsynet Krisitan Vie Madsen til Bloomberg. 

Derfor vil de danske banker snart kunne mærke problemerne med at generere indtjening, skriver Bloomberg.

“Nu kommer man i større grad til at kunne se problemerne i bankernes overskud,” siger Krisitan Vie Madsen til Bloomberg.

Danmark er det land i verden, der har været ramt af negative renter i allerlængst tid på grund af fastkurspolitikken, der binder kronen til euroen. 

Samtidig har danskerne store indlån stående i banken, og det har givet pengeinstitutterne et indlånsoverskud, som de skal betale 0,75 pct. i rente for at placere en del af hos bankernes bank, Nationalbanken.

Det har gjort det svært for bankerne at tjene penge på den essentielle del af at drive bank: at låne penge ud og få renter for det af kunderne.

Ifølge Finans Danmark, bankernes lobbyorganisation, sætter det sig direkte i bankernes bundlinje: 

“I 2019 kan tabet på indlånsoverskuddet alt andet lige opgøres til 2,5 mia. kr., hvor det ved et normalt renteniveau fra før krisen ville have givet et overskud på 3 mia. kr,” skrev Finans Danmark i en analyse i november.

Kristian Vie Madsen fortæller til Bloomberg, at bankerne blandt andet har været i stand til at klare sig på grund af historisk lave nedskrivninger på udlån og den seneste konverteringsbølge af realkreditlån. 

Men det er snart slut.

“Der er ikke så mange engangsforhold, der kan redde resultaterne for det næste år, “siger han. 

Sender regningen videre

Den negative rente, som bankerne skal betale for at have penge stående i Nationalbanken, er gennem flere år blevet sendt videre til bankernes erhvervskunder, der har skulle betale for at opbevare pengene. 

Men i 2019 skete der noget opsigtsvækkende. Her tog ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, nemlig det første skridt og sendte minusrenter afsted til privatkunder for beløb over 7,5 mio. kr.

Det blev hurtigt sænket til 750.000 kr – en model, der har bredt sig til flere danske banker, mens andre er gået endnu lavere.

I alt er 12 banker indtil videre begyndt at kræve betaling i form af negative renter fra kunderne for indlånskonti.

Ny normal

I dag har landets fire største banker på nær Danske Bank indført de negative renter. Og det kan gøre, at alle i sektoren følger trop.

Nykredit var den sidste storbank, der meldte sig de negative renters klub.

“Nu, hvor de fleste største institutter har lagt linjen, er der ikke rigtigt noget, der bør holde de andre mindre banker tilbage. Jeg tror, det vil blive normalen i 2020 med negative renter til privatkunder,” har Anders Vollesen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank tidligere fortalt Børsen.

Han blev bakket op af Nicholas Rohde, der er bankekspert i firmaet Bankresearch. Han mente også, at alle danske banker vil sende minusrenterne videre til privatkunderne.

“De negative renter til privatkunder vil formentlig brede sig til de andre banker. Det vil formentlig være en model med en grænse på de 750.000 kr., som ser ud til at være blevet normalen," lød det.

Kort tid efter, at Nykredit Bank havde gjort det, indførte Vestjysk Bank og Salling Bank minusrenter til nogle af sine privatkunder.