Ekspert forudser sparekassemodellens død

231047_16_9_large_63.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
24. apr 2012 KL.16:44
Den danske sparekassemodel kommer ikke til at overleve i dens nuværende form. Presset fra garanterne vil med tiden ganske enkelt blive for stort i en lang række sparekasser, vurderer seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull, som står bag en række analyser af den danske banksektor.

”Garantmodellen er rigtig hårdt udsat lige nu, og den kan ikke overleve i den nuværende form, der hvor garanterne ikke kender indløsningsperiodens længde. Den kan selvfølgelig overleve der, hvor garanterne kender og kan gennemskue indløsningsvilkårene og perioden,” siger han til Børsen Finans.

Garantkapital er en del af sparekassernes ansvarlige kapital, og går sparekassen ned, risikerer garanterne – der oftest er helt almindelige bankkunder - at miste hele deres indskud.

Det skete i weekenden for garanterne i Spar Salling og Sparekassen Østjylland. Tidligere skete det samme for garanterne i Løkken Sparekasse.

En række sparekasser kører med en såkaldt ind-ud-model. Det vil sige, at en garant først kan indløse sit indskud, når en ny garant ønsker at indtræde i stedet.

”Hvis tilgangen af nye garanter fortsætter på det samme niveau som nu, kan det tage 10-11 år at komme ud, hvis alle garanter der er inde nu, ønsker at komme ud. Hvis der sker det, at de på grund af det pres der er nu, næsten ikke får solgt nogle garantbeviser næste år, så spredes rygtet hurtigt om, at kapitalen er svær at få fat i, for man kan ikke engang handle med den,” siger Lars Krull.

Forrentning står ikke mål med risiko

Garanterne får en højere rente af deres garantbeviser, end tilfældet er for normale indlån, men det står ikke målt med risikoen, mener Lars Krull.

”Garanterne får en meget lav forrentning. Garantkapitalen er mere udsat end hybrid kernekapital, og den har man jo givet 10 pct. for. Man kan ikke opveje den forskel ved at give garanterne bøger eller cirkusbilletter,” siger han.

Muligt pres på repræsentantskaberne

Han tror derfor, at der kan opstå et massivt pres i sparekasserne, hvis det fortsat er svært for garanterne at få udbetalt deres kapital .

”Så kan der af omveje komme et pres på repræsentantskaberne, som så siger; nu må vi finde en løsning – eventuelt kan vi fusionere med en bank og få nogle aktier. Folk er ikke tonedøve, så der vil ske noget,” siger Lars Krull.

Han anerkender dog, at garantmodellen i nogle tilfælde kan have sin berettigelse.

”Jeg er med på, at hvis en ung mand går ned og får et lån på 200.000 i en bank, at så skal han måske købe nogle garantbeviser for et beskedent beløb, for så støtter han dem, og de støtter ham. Det kan han såmænd også få et udmærket afkast på, hvis han kommer til et par middage om året, men ikke hvis indskuddet eksempelvis hedder 150.000 kr.”


Læs alle finansnyheder her