ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Billy og Dinero i forreste række til brugen af revolutionerende nyt banksystem i EU

Online-regnskabsselskaberne

Billy og Dinero er blandt de første til at bruge EU-regler om Open Banking til at forbedre tilbuddene til kunderne

David Andersen er medstifter og direktør i Dinero. Foto: PR
David Andersen er medstifter og direktør i Dinero. Foto: PR

Da EU sidste år for alvor åbnede de europæiske banker med det seneste betalingsdirektiv, var det et afgørende øjeblik for de to online-regnskabsselskaber Billy og Dinero.

Nu kan vi frigøre brugernes tid til at lave forretning i stedet for regnskab

David Andersen, Dinero

Med kundernes velsignelse bliver der nu digital adgang til deres konti med adgang til automatisk betaling af regninger. Muligheden for at få adgang til kunders konti og trække på dem har et navn. Det kaldes open banking og forudses af mange at kunne ændre bankernes hverdag og som minimum forbedre kundernes.

De første kunder har indtil videre været bankerne selv, som har ønsket at give deres kunder et samlet overblik over deres konti.

“Men når det er sagt, så er regnskabsprogrammer som Billy og Dinero klart bedste bud på de første uden for bankerne, der får glæde af open banking,” fortæller Kristian Thure Sørensen, partner i rådgivningsselskabet Norfico.

For David Andersen – direktør og medstifter af Dinero – hvor serieiværksætteren Martin Thorborg er adm. direktør – betyder det rigtigt meget, at open banking nu kommer i drift.

“Lige siden vi startede Dinero, har det været drømmen at kunne automatisere regnskaber,” fortæller David Andersen.

Han forklarer, at der var en masse stopklodser i starten, hvor de tekniske muligheder for det, som man gør nu, i virkeligheden ikke eksisterede.

“Nu har vi en model, hvor vi kan få data direkte og automatisere regnskaber og regnskabsprocesser ud fra de data. Nu kan vi frigøre brugernes tid til at lave forretning i stedet for regnskab,” siger medstifteren.

60.000 brugere

Dinero har lige rundet 60.000 aktive brugere af deres regnskabssystem, hvoraf halvdelen betaler. Brugerne er blandt andet de allermindste virksomheder i Danmark og freelancere.

“Det er typisk dem, der ikke har råd til regnskabshjælp, men gør det hele selv. Det er vores kernemålgruppe,” forklarer David Andersen.

83.000

brugere har Dinero og Billy

Men forskellige banker har forskellige opsætninger, hvilket normalt ville være svært at standardisere, så Dinero gnidningsløst kan læse tallene i de forskellige banker på samme måde. Derfor bruger de en anden fintech, Nordic API Gateway, der standardiserer oplysningerne fra bankerne. Så kan Dinero trække disse uden at skulle bearbejde alle bankoplysningerne.

“Der er kun en API (brugerflade i banken,red.) og en type måde at gøre det på, uanset hvilken bank vi taler om. Det kunne vi selv have lavet, men det ville være samme projekt som at lave Dinero igen og kræver også mange folk,” lyder det fra David Andersen, der fortsætter:

“Selv hvis kunderne skifter bank, så er det ligegyldigt for os. Det er det samme stik i væggen.”

Konkurrenten Billy har 23.000 aktive brugere, og 14.000 af dem er kunder. De fleste af deres brugere er enkeltmandsselskaber, som håndværkere, freelancefotografer og journalister samt grafiske designere. Endvidere har de mange små caféer og restauranter.

I dag kan Billy aggregere bankdata fra alle de konti, deres bruger måtte have. De kan endvidere automatche bilag til banktransaktioner.

I fremtiden vil Billy aggregere priser på telefonregninger, og de kunder, der kan have fordel af det, kan forhandle billigere priser med deres telefonselskab eller skifte til et, som er billigere. Det kan også gøres med indkøb i eksempelvis Silvan, Stark og Bauhaus.

“Så kan man se, om man får de rigtige rabatter som håndværker, ved at skabe gennemsigtighed om de priser, andre får, og hvad man selv har af indkøbspriser,” fortæller Jonas Midtgaard – adm. direktør og medejer i Billy. ​


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis