Danske Bank og Nets er oppe mod ny teknologi på størrelse med internettet

339081_16_9_large_165.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
30. jan 2017 KL. 9:40
Danske Bank og Nets er blandt de finansielle kæmper, som de kommende år skal forstå og anvende den potenentielt revolutionerende Blockchain-teknologi. Der er kmpe muligheder i den nye teknologi og mindst lige så store faldgruber.

Blockchain er teknologien bag møntenheden bitcoin, der muliggør en overførsel uden om en central aktør. Den er transparent, hvilket vil sige, at man altid kan se, hvem der har haft den digitale valuta mellem hænderne, da systemet aflægger et spor.

Danske Bank er allerede langt foran mange af de danske konkurrenter på udviklingen af nye betalingsmodeller, og stod blandt andet bag indførelsen af successen Mobilepay.

Danske Bank ser store muligheder i Blockchain

”Vi er ekstremt optaget af, hvordan vi med ny teknologi kan forbedre kundeoplevelsen. Og vi ser store muligheder for, at vi med blockchain både kan tilbyde nye produkter og forbedre og effektivisere eksisterende løsninger. Derfor har vi også en tæt dialog med vores kunder omkring mulighederne i denne teknologi, ligesom vi deltager vi i et internationalt konsortium af finansielle institutioner, der kigger på at udvikle og modne blockchain-teknologien”, siger Lars Sjögren, Global Head of Transaction Banking, Danske Bank.

Han mener der er fornuft i at udvikle internationale standarder for blockchain, som Dansk Standard blandt andet slår til lyd for. Dels fordi det skaber større markedstillid til nye teknologier, og dels fordi fælles standarder kan være med til at gøre det lettere at dele informationer mellem forskellige systemer.

Nets har svært ved at se konsekvenser

I Nets, der blandt andet står bag NemId og dankortet, er man både opmærksomme på trusler og muligheder i den komende blockchain teknologi

”Ingen kan forudse de fulde konsekvenser af blockchain-teknologien. For en virksomhed som Nets kan blockchain både erstatte og forbedre eksisterende produkter samt bidrage til udviklingen af helt nye tjenester. Et eksempel er identitetsløsninger, hvor standardisering vil gøre det lettere for forskellige identitetsløsninger* at kommunikere med den samme blockchain og for to blockchain-løsninger at kommunikere med hinanden”, siger Martin Boye Ovesen, Product Manager, Digitisation & Information Services, Nets.

Forestil dig, at to personer eller virksomheder handler med en vare, der er registreret på blockchain. Betalingen foregår via en anden blockchain, og begge parter ønsker vished for, at den betalende part er den samme, som modtager varen. Det er kun muligt, hvis begge blockchains kan kommunikere med den samme identitetsløsning. Da der globalt set eksisterer mange identitetsløsninger er der behov for standardisering for at realisere dette scenarie. Ellers vil vi opleve en fragmentering i brugen af blockchain.

To fremmede kan forstå hinanden

Standardisering gør det også muligt for de to parter i ovenstående handel at bruge hver sin identitetsløsning og alligevel identificere hinanden.

Virksomhederne er alle enige i, at der er et kæmpe potentiale både for dem hver især og for finanssektoren i det hele taget. Men teknologien er stadig ikke særlig moden og de færreste ved for tiden, hvad den præcist kan føre til. Forventningen er dog, at teknologien vil ændre hele samfundet – måske lige så meget som internettet har gjort det. Teknologien vil på sigt ligge til grund for alt lige fra overførsler af penge til data og varer - og det hele vil foregå fuldstændigt transparent og sikkert uden behov for et mellemled/tredje part.

Besparelser på 150 mia. kr. for finans

Ifølge den internationale konsulentvirksomhed Markets and Markets er blockchain-teknologien i kraftig vækst. I 2016 havde blockchain en markedsværdi på godt 210 millioner dollar eller1,5 mia. kr.. I 2121 forventer man at det tal vil nå lidt over 2,3 milliarder dollar eller 16 mia. kr.. Det svarer til en årlig vækstrate på 61,5 pct.

For finansielle institutter er de potentielle besparelser ved at indføre blockchain kolossale. Ifølg enh af de vrdensledende banker på området, Santander Bank kan teknologien reducere omkostningenre til infrastruktur, betalinger over grænser, handel med værdipapirer og regulering med 105-150 mia. kr. i 2022. En ordentlig slat til en industri der som de første vkommer til at mærke presset fra fintech-industrien.

Potentiale i standarder

Roman Beck, der er professor ved IT-Universitetet ser et stort potentiale, hvis man indfører internationale standarder for blockchain.

"Bolockchain teknologi er meget afhængig af netværkseffekter. Det betyder at en enkelt blockchain stiger i værdi hver gang flere anvender den. På samme måde som med telefoni og e-mail får det større værdi desto flere der anvender det. Men der er brug for standarder," siger Roman Beck.

Blockchain kommer ifølge Roman Beck til at forandre alle sektorer og industrier og er derfor noget, som alle brancher bør sætte sig ind i.

Chainanalysis vs Google

Blockchain selskabet Chainalysis laver det samme på blockchain som Google laver på internettet. 

“Det Chainalysis laver er søgninger og analyse på blockchain. Man kan sammenligne det med det, Google laver på internettet, vi laver det bare på blockchain. Blockchain ligger således til grund for alt det, vi laver – og der er derfor et kæmpe potentiale for os. Jo mere der rykker over på blockchain og jo mere blockchain bliver udbredt, jo vigtigere bliver vores forretning”, siger Michael Gronager, adm. direktør, Chainalysis.

”Det interessante ved blockchain, og der hvor der er et stort potentiale, er, at det kommer til at skabe en platform for at kunne registrere noget og bevise noget. I dag har man et centralt register for ejerskab på biler og huse, og man kan derfor tage lån i disse ting. Det findes der ikke på eksempelvis cykler eller pc’er eller andre ting. Med blockchain bliver det muligt at lave ejerskabsregistrering meget meget billigere. Derfor er der base for en disruptiv teknologi, der åbner for en hel masse nye forretningsmodeller. Det kunne eksempelvis være, at et dansk realkreditinstitut kan lave lån i huse i Singapore. Fordi alt bygger på samme infrastruktur.”

Han mener, at Blockchain vil få stor betydning på rigtigt mange områder, fordi det overflødiggører tredjepart - eksempelvis den finansielle sektor, hvor det kan blive meget billigere at overføre penge, fordi der ikke er behov for fordyrende mellemled. Sikkerheden er indbygget i systemet og netværket kontrollerer det selv.