Danmark jagter verdens største banker i udbyttesag

395840_16_9_large_460.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
10. feb 2020 KL.20:00

Goldman Sachs, Deutsche Bank og Northern Trust er blandt de internationale banker, som Skattestyrelsen kræver 900 mio. kr. fra

Goldman Sachs, Deutsche Bank og Citi Bank er blandt de nu 10 internationale banker, som Skattestyrelsen kræver 900 mio. kr. fra i skandalen om refusion af dansk udbytteskat.

Det erfarer Børsen og DR Nyheder fra flere kilder.

De 10 banker har haft forskellige roller i den aktiekarrusel, som den canadiske pensionskasse Hoopp brugte til at få refunderet 900 mio. kr. dansk udbytteskat fra 2011 til 2014.

Nordea stævnet

Skattestyrelsen mener i dag, at Hoopp aldrig skulle have haft pengene udbetalt, fordi pensionskassen ikke var den reelle ejer af de aktier, der blev brugt til manøvren. De reelle ejere var derimod en gruppe andre investorer, der ikke kunne kræve udbytteskatten refunderet, fordi de hørte hjemme i lande, der ikke havde samme skatteaftale med Danmark. Derfor skal pengene tilbage til den danske statskasse, mener Skattestyrelsen.

Af den grund stævnede Skattestyrelsen allerede i december 2018 Hoopp. I efteråret 2019 fulgte man op med et krav mod Nordea, der på vegne af canadierne havde søgt om at få de mange penge udbetalt.

Krav mod ni nye banker

Skattestyrelsen oplyste i sidste uge, at man i 2020 har udvidet listen over finanshuse, som man har rejst krav mod, med ni banker.

Styrelsen vil ikke oplyse, hvilke banker der er tale om, men Børsen og DR Nyheder erfarer fra flere kilder, at Danmark for eksempel har rejst krav mod amerikanske Northern Trust, fordi banken fungerede som depotbank for Hoopp. Det betyder, at det var Northern Trust, der lagde hus til de danske aktier, som Hoopp kortvarigt ejede.

Derudover har otte andre banker også spillet en rolle i fødekæden. Det drejer sig om Citi Bank, Goldman Sachs, Deutsche Bank, UBS, Morgan Stanley, Barclays, Bank of America/Merrill Lynch og Bank of Nova Scotia.

Både Hoopp og Nordea har afvist Skattestyrelsens krav og er derfor blevet stævnet ved Østre Landsret.

“Hoopp fulgte loven og procedurerne i den dansk-canadiske skatteaftale og burde være berettiget til at få refunderet udbytteskatten,” skrev Hoopp i en skriftlig kommentar tilbage i september.

Nordea kommenterede sagen i sit årsregnskab i sidste uge:

“De danske skattemyndigheder har rejst et erstatningskrav mod Nordea på ca. 900 mio. kr. i forbindelse med, at Nordea har hjulpet en udenlandsk bank med at få udbytteskat refunderet på vegne af en kunde. Vi mener ikke, at Nordea kan holdes ansvarlig, og Nordea afviser kravet.”

Samlet tvist om 2,2 mia.

Ingen af de ni banker, der senest har modtaget de øvrige krav fra Skattestyrelsen, vil kommentere Børsen og DR Nyheders oplysninger. Bank of Nova Scotia er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Den canadiske pensionskasse har i øvrigt krævet yderligere 1,3 mia. kr. refunderet fra Danmark. Det beløb har Skattestyrelsen afvist at udbetale, og dermed kommer den samlede dansk-canadiske tvist op på 2,2 mia. kr.

Skattestyrelsen oplyste på et pressemøde i sidste uge, at man blandt andet kan udvide antallet af banker i sagen, fordi stævningerne mod Hoopp og Nordea har givet adgang til et “særdeles omfattende bilagsmateriale”.

Bilagsmaterialet fortæller blandt andet, hvilke roller de udenlandske banker har spillet, når Hoopp bad om at få refunderet udbytteskat.

Fagdirektør Kenneth Joensen vurderede desuden, at de nye krav mod de øvrige banker kan skaffe Skattestyrelsen endnu flere afgørende oplysninger i sagen.

“Inddragelsen af de ni banker i sagen øger vores sikkerhed for betaling. Derudover vil inddragelsen af bankerne kunne bidrage til yderligere oplysning af sagen,” sagde Kenneth Joensen i sidste uge.

Artiklen fortsætter under billedet


Bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull vurderer, at sagen kan give både danske og internationale skattemyndigheder et unikt og vigtigt indblik i den ellers så lukkede finansindustri. Det gælder for eksempel detaljer om, hvor meget bankerne tjener på de forskellige roller, der er i den lange fødekæde, der findes, når man gennemfører skattedrevne aktiehandler.

“Skattemyndighederne får ny viden om, hvad der driver bankerne, når de udnytter denne hunger efter at betale mindre i skat. Det kan forhåbentlig bruges til fremover at beskytte systemerne mod skatteplanlægning,” siger Lars Krull.

Når en sag om udbetalinger fra 2011 til 2014 til en stor canadisk pensionskasse ved et tilfælde bliver et problem flere år senere, kan sagen også ødelægge tilliden mellem skattesystemer og bankerne.

"Skattemyndighederne har været vant til, at en nota fra en bank dokumenterede et reelt ejerskab til en aktie. Hvis myndighederne finder ud af, at bankerne har udnyttet den tillid til uberettiget at få refunderet store beløb, har tilliden lidt et knæk, der kan føre til øget kontrol, hvilket bankerne formentlig er de sidste, der vil ønske,” siger Lars Krull.

Ikke tale om svindel

Skattestyrelsen mener ikke, at canadierne og bankerne har forsøgt at svindle Danmark, og myndighederne har derfor ikke meldt Hoopp eller bankerne til politiet.

Sagen verserer udelukkende som en civil erstatningssag i modsætning til den store sag om svindel med udbytteskat for 12,7 mia. kr., der efterforskes af politi i flere lande og har ført til civile erstatningskrav i milliardklassen.