Banknordik anmoder om afnotering i Island

338758_16_9_large_878.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
23. jan 2017 KL.15:49
Banknordik vil afnotere sine aktier fra børsen i Island. Det oplyser banken.

"Beslutningen er truffet i lyset af en fortsat børsnotering af bankens aktier på Nasdaq Copenhagen og er primært motiveret af den relativt lave handelsvolumen af Banknordik-aktier på Nasdaq Iceland samt ophøret af Banknordik koncernens permanente forretningsaktiviteter i Island," skriver banken i en meddelelse.

Forudsat at Nasdaq Iceland efterkommer anmodningen, vil afnoteringen fra handel blive gennemført hurtigst muligt.

Det understreges, at den fortsatte børsnotering på Nasdaq Copenhagen gør det muligt for alle aktionærer fremover at handle Banknordik-aktier på Nasdaq Copenhagen, efter at afnoteringen fra handel på Nasdaq Iceland er gennemført. Det er således ikke påkrævet, at Banknordik aktionærer foretager sig noget i denne sammenhæng.

Der vil senere blive givet melding om sidste noteringsdag i Island.

/ritzau/FINANS