I første kvartal havde Jyske Bank 74,70 kr. i omkostninger, hver gang Silkeborg-banken havde 100 kr. i indtægter. For Danske Bank udgjorde omkostningerne også over 70 pct. af indtægterne.
Og det er vel at mærke før nedskrivninger på dårlige udlån.
Som blandt andre Finanstilsynet flere gange har påpeget, står de danske banker i en solid position, både i forhold til kapital og likviditet, selv med udsigten til stigende nedskrivninger som følge af de økonomiske konsekvenser af coronapandemien. Men selvom bankernes kapital og likviditet er markant bedre end under finanskrisen for ca. et årti siden, så er det gået den modsatte vej med evnen til at absorbere tab ved at tære på den løbende indtjening.
mia. faldt bankernes nettorenter mellem 2015 og 2019 på årsbasis
Eksempelvis kunne Danske Bank i 2009 tage nedskrivninger på udlån på 25,7 mia. kr., men alligevel ende med at få et overskud før skat på 4,8 mia. kr. Det skyldes, at Danske Bank i 2009 havde udgifter på 48,7 pct. af indtægterne.
Omvendt betød Danske Banks høje omkostningsprocent i første kvartal i år, at nedskrivninger på 4,3 mia. kr. gav et minus på 1,7 mia. kr. før skat (1,3 mia. kr. efter skat).
Kilde: Finanstilsynet
Bankerne har nu i flere år været under pres, blandt andet fordi negative renter og lav efterspørgsel på lån har udhulet indtægterne, samtidig med at der har været stigende udgifter til blandt andet digitalisering og dyrere lovkrav, blandt andet til hvidvaskbekæmpelse.
Ifølge tal fra Finanstilsynet faldt bankernes nettorenteindtægter med 7,4 pct. mellem midten af 2015 og midten af 2019, samtidig med at omkostningerne var stort set uændrede.
Bankerne har blandt andet forsøgt at kompensere for de faldende renteindtægter gennem højere gebyrer, men det går næppe i længden, vurderer seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet.
Et af de steder, hvor bankerne stadig har store omkostninger, er i driften af filialnettet, som bankerne ganske vist har skåret løbende på, men hvor coronapandemien har vist, at der måske er endnu større besparelser at hente.
“Det er vigtigt, at vi lærer af corona, for der er mange omkostninger i det her
Lars Krull, seniorrådgiver, Aalborg Universitet
“Man plejer at sige, man skal rejse sig ved det træ, man er faldet. Men flere banker lukker kasserne og tager konsekvenserne her og nu. Så man skal passe på, at det, der var en dyd i går, ikke også er en dyd efterfølgende,” siger seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet:
“At være tæt på kunderne er ikke nødvendigvis noget fysisk. Det kan også være at være tæt på kundernes økonomi. Så dem med den dårligste indtjening, hvis de ikke er hurtige nok til at tage konsekvensen af, at markedet har ændret sig, så får de et problem.”
Lars Krull peger blandt andet på, at Ringkjøbing Landbobank i forbindelse med præsentationen af sit regnskab for første kvartal oplyste, at man både ville lukke filialer og helt fjerne kassefunktionen, så alle filialer bliver pengeløse.
“Jeg tror, at Landbobanken har kunnet konkludere, at der hver måned omkring den første bestemt har været kø ved kasserne, men nu har de ikke stået der i to måneder. Lad os ikke åbne døren for dem igen,” siger Lars Krull.
“Det er vigtigt, at vi lærer af corona, for der er mange omkostninger i det her, som man ikke behøver at have.”
Selvom filiallukninger længe har været et følsomt område, også for lokalbankerne, så vil de næppe blive fredet, vurderer Lars Krull.
“Truslen er, at man ikke over for kunderne kan tillade sig, at de deltager i at betale en omkostning, som meget få bruger ydelsen for. Det er vigtigt, at man ikke rejser sig op ved det træ, man er faldet.”
